TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Restaurant i Vordingborg kinesisk
Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
OT Skabe i Vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Zalmiak børnetøj Stege på Møn
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 09:49, d. 13. aug 2025

Møns Bank åbner filial i Køge

Mens de store banker lukker og sammenlægger filialer i hele landet, går Møns Bank imod strømmen og åbner ny filial i Køge.

Med den beslutning får borgere og virksomheder i Køge og omegn adgang til personlig og nærværende rådgivning om store og små økonomiske beslutninger, som Møns Bank rådgiver om – ud fra kundernes behov.

”De store banker har lukket mange filialer de senere år. Vores oplevelse er, at de fysiske filialer fungerer rigtig godt for vores kunder og for os. En meget stor del af vores kunder foretrækker nemlig den personlige gode rådgivning, som vi sætter en ære i, og er kendt for at levere i vores filialer,” siger bankdirektør Per Sjørup Christiansen.

Den nye filial åbner i løbet af september i Vestergade 20F midt i Køges historiske bydel tæt på Torvet. Renoveringen af lokalerne er godt i gang, så de står klar med de nyeste faciliteter ved åbningen. Og for kunder, der ankommer i bil, kan vi tilbyde gode parkeringsforhold.

”Køge er en ægte købstad med masser af liv, udvikling og aktivitet. Med den nye filial får vi mulighed for at betjene både eksisterende og nye kunder i Køge. Åbningen af den nye filial er et led i vores langsigtede strategi, der skal sikre, at Møns Bank er en god og solid bank også på den lange bane,” siger Per Sjørup Christiansen.

Kim Stenstrøm er ansat som afdelingsdirektør for den nye filial. Han kender Køge og omegn særdeles godt efter at have været erhvervsdirektør i Spar Nord i Køge igennem 12 år. Med i bagagen har han også erfaring som erhvervsrådgiver i Jyske Bank i 24 år.

Udover Kim Stenstrøm bliver afdelingen bemandet med erhvervschef Mikkel Lyngby, erhvervspartnerne Jan Møller, Emil Johannesen og Tine Wegner. Desuden er David Heick ansat som privatchef, mens Nicklas Rasmussen og Alexander Harlsby er ansat som privatkunderådgivere. Alle har en fortid hos Spar Nord i Køge, og de har derfor indgående kendskab til byen, borgerne og virksomhederne.

”Det er et stærkt hold, som vi stiller til rådighed i Køge. De arbejder godt sammen og har et godt kendskab til Køge. En vigtig detalje er, at de har arbejdet på samme IT-platform, som Møns Bank benytter. Det sikrer en smidig overgang, der betyder, at der kommer fokus på at hjælpe kunderne fra dag ét,” siger Per Sjørup Christiansen.

Møns Bank har igennem et stykke tid været på udkig efter muligheden for at åbne en sjette filial, men har også tålmodigt ventet på den rigtige mulighed, som nu bliver en realitet.

”Vi vedtog en ny vækststrategi i begyndelsen af sidste år. Strategien går i al sin enkelthed ud på, at vi på baggrund af vores stærke position, høj kundetilfredshed og gode omdømme vil udbygge vores forretningsomfang. En ny filial er en vigtig brik i den strategi, og jeg har en stærk tro på, at filialen i Køge vil bidrage til væksten i Møns Bank fremover” siger bestyrelsesformand Peter Ole Sørensen.

Bestyrelsesformanden ser Køge-filialen som et omdrejningspunkt for bankens aktiviteter i hele lokalområdet. ”Vi har med stor succes engageret os meget aktivt i de lokalområder, hvor vi har filialer. Det vil vi også gøre i Køge” siger Peter Ole Sørensen.

Samtidig med åbningen af den nye filial har Møns Bank indgået en aftale med Køge Håndbold Elite, der betyder, at banken er hovedsponsor for byens håndboldhold de næste to år.


Om Møns Bank

Møns Bank blev grundlagt i 1877 og er dermed en af Danmarks ældste banker. Banken har fokus på kunderne, og er kendt for at have korte beslutningsveje. Med filialer i Stege, Vordingborg, Næstved, Rønnede, Præstø og Køge har banken stor indsigt i og forståelse for lokale forhold.

6 timer siden

Her er Vordingborgs nye byråd: Personlige stemmetal og fordeling af de 27 pladser

6 timer siden

Vælgerne har talt: Her er det nye byråd i Vordingborg

15 timer siden

“Forleden afviklede vi årets store Børnevalg, og vi kan glædeligt meddele, at vi nåede en

17 timer siden

Michael Seiding Larsen tilbage i borgmesterstolen efter intenst blå opgør

17 timer siden

Mange biler er det seneste år blevet konsekvent beslaglagt.

Vordingborg LåseserviceDu Milde Himmel vordingborgimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
1 dag siden

Gårdejere Jens og Tine Larsen fra Faxe havde ingen erfaring med at rejse skov. Alligevel

2 dage siden

Black Friday og jul: Fupbutikker fanger din opmærksomhed på sociale medier.

3 dage siden

Næsten halvdelen af den erhvervsaktive befolkning i Vordingborg Kommune pendler til en arbejdsplads uden for

3 dage siden

Sponsoreret: Søren Jensen, indehaver af Re-Cycle i Nyråd vil gerne støtte Julemærkefonden. Hver gang der

3 dage siden

Annonce: Kia EV6 Long Range Prestige MY25.

4 dage siden

Annonce: Kia EV6 Long Range Prestige MY25.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –