De Radikale Venstre i Vordingborg havde annonceret, at de ville samle skrald på Ore Strand søndag eftermiddag. Jens O. Jensen benyttede derfor lejligheden uventet til at konfrontere Michael Larsen (B).
Jens O. Jensen bor på Ore og er stor modstander af havneudvidelsen af Vordingborg Erhvervshavn.
– Vi er jo ikke modstander af, at Vordingborg Havn udvikles eller udvides, det skal bare ske, så det tilgodeser både havnen, men også os der bor på Ore.
Modstanderne er nu enige om at havneudvidelsen skal droppes og den eksisterende stenmole skal være den fremtidige afgrænsning mod vest, det kan man læse på gruppens facebookside, at dette skriver Jens O. Jensen.
-Det vores diskussion gik på, var at Michael Larsen havde lovet at det næste borgermøde ville blive et fysisk møde, men han laver det så om til et digitalt møde. Det kan man ikke, når man har lovet det andet, lyder det fra Jens O. Jensen.
-Et digitalt møde er ikke optimalt, vi får ikke vores spørgsmål behandlet, fordi der er andre der kommer foran.
Diskussionen gik ikke på havneudvidelsen, men at udvalgsformand Michael Larsen havde lovet et fysisk borgermøde, men efterfølgende lavede det om til et digitalt.
-Det var jeg nødt til, der kom noget ind over, lyder det fra Michale Larsen.
























