MUIF samlede ind til Julemærkehjemmene.
For 2. år i træk inviterede Mern UIF til indsamlingsarrangement i forbindelse med en hjemmekamp. Under lørdagens hjemmekamp i Serie 4 mod Suså, diskede klubhuset op med 16 lækre kager og masser af kaffe. De mange kager blev dog ikke spist op i løbet af lørdagens kamp. Derfor valgte klubben at sætte de resterende kager til salg om søndagens under hjemmekampen mod Faxe Ladeplads i Serie 6.
Med tilbuddet, både lørdag og søndag, fik de mange kager hen over weekenden ben at gå på, og det gav et økonomisk overskud på 1.600 kroner. Pengene donerer Mern UIF nu til Julemærkehjemmene i Danmark.
Weekenden kampe ende forresten med en sejr til Mern i Serie 4 over Suså. Resultatet blev 3-1 til Mern. Desværre blev det til en nederlag om søndagen, hvor Mern tabte med 1-3 til Faxe Ladeplads i Serie 6.