Økoladen i Ørslev er ved at være godt kendt i hele Danmark og i udlandet. Forleden vandt de en landsdækkende smagstest af deres økologiske marcipan.
Vordingborg.in var forbi lørdag formiddag og talte med Maria. -Om det er smagstesten der giver mange kunder ved jeg ikke, måske. Men vi har mange gode og faste kunder.
Maria fortæller også, at mange der kører fra genbrugspladsen ikke kan undgå at se et af flere store reklamebannere om at besøge Økoladen. -Det er helt sikkert dette har en virkning. Ud over de faste kunder der også flere og flere nye kunder.
I forbindelse med at de vandt smagstesten skrev Vordingborg.in følg:
”Vi er meget stolte af, at lige netop vores marcipan klarer sig så godt”, erklærer Direktør Jan Elmelund, der allerede sidste år kunne bryste sig af at have årets bedste nougat”.
Økoladens marcipan er produceret af økologiske mandler fra Valencia i Spanien, og som med alle andre af Økoladens produkter er der ifølge direktøren kræset for at finde den helt rigtige smag.
”Vi har jo gjort os umage for ikke bare at finde de bedste råvarer, men også for at balancere sødmen og konsistensen. Vores marcipan med 55% mandler er meget findelt og egner sig derfor rigtigt godt til konfekture”, forklarer Jan Elmelund.
Marcipan for alle
Marcipanen indgår i en række af Økoladens klassiske produkter, men kunderne kan også købe en pakke med ren marcipan til brug i køkkenet derhjemme eller til at spise, som den er.
”Vores marcipan er nem at arbejde med selv for glade amatører udi konfekt-mageriet. Men frem for alt er det et kvalitetsprodukt, som jeg vil vove at påstå, kan løfte selv de enkleste opskrifter”, siger Jan Elmelund med et glimt i øjet.
(Smagstesten blev foretaget af Politiken)
Økoladen ligger på adressen Ugledigevej 95, Ørslev, 4760 Vordingborg.
Foto Anders Munch
…
Reklamelink: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?


























