Hvis du kommer forbi sukkerfabrikken i Stege en torsdag eftermiddag, kan det være du opdager husflidsbutikken og miljøet Hos Nøhr. Drevet af tre friske fingernemme pensionister
Indehaver Lillian Nøhr – skiltet siger vel alt.
Kender du det, at du kommer forbi et velkendt sted og tror, at du egentlig har styr på, hvem der holder til der?
Men så lige pludselig er der et flag og et skilt på gaden og en åben dør, og du må bare ind og se, hvad det nu er for noget.
Sådan et sted er Hos Nøhr på sukkerfabrikken i Stege.
Et miljø og en butik hvor Lillian og hendes kumpaner Hanne og Jytte strikker, hækler og broderer på livet løs i en butik, der bugner af puder, tasker, t-shirts, beklædning, kurve, dækservietter, hæklede dyr, toilettasker og diverse gaveartikler såsom portvin med mere.
Det er også et sted med garn, strikkepinde, knapper og andet til eget husflidsarbejde.
”Vi har ikke butikken ikke som et levebrød, men fordi vi går op i det det, så det er også vores egen trivsels skyld. Hos Nøhr er drevet af lyst, kreativitet, livskvalitet og det sociale”, siger indehaver Lillian Nøhr.
Hylder Hos Nøhr.
Kun åbent om torsdagen – som udgangspunkt
Det er sådan, at Hos Nøhr kun har fast åbningstid torsdag kl. 13-17. Men hvis damerne sidder der og arbejder på andre af ugens dage og flaget er ude, så er du velkommen til at besøge butikken.
Heraf måske forklaringen på, at skribenten af denne artikel ikke har set butikken før, selvom den har ligger der i halvandet år.
Et sted, hvor humøret ser ud til at være ganske smittende. De er alle tre pensionister og finder stor glæde i al den husflid de bedriver. Lillian Nøhr taler om, hvor stor betydning sådan et strikketøj kan have for den mentale trivsel og glæde.
Det gode liv ved symaskinen.
Mønboen fik lov at flytte hjem
Baggrunden for det hele er, at Lillian har giftet sig med mønboen Finn Nøhr.
De har levet sammen i mange år i Arden i Himmerland. På deres ældre dage, har han så fået lov til at flytte hjem til fødeøen.
Lillian Nøhr drev i mange år en tilsvarende butik i Arden, hvor hun havde en flexansat og en webshop med alle de mange hjemme-producerede varer i små oplag. Både shoppen og butikken er det stadigvæk.
Forklaringen på, at der er kommet det livlige knopskud på sukkerfabrikken, gemmer sig også bag covid-tiden. Da valgte Lillian at lukke butikken i Arden ned uden at kunne lave et slutsalg og tog et stort varelager med til Møn.
”Det lå på lager i vores nye hjem et par år, og vi sad hjemme i stuen og strikkede. Men jeg ville gerne ud og synes, der er så mange fine varer, og så fandt jeg det gode lokale på sukkerfabrikken, hvor vi både kunne arbejde, have det sociale og vise tingene frem”, siger Lillian Nøhr, som valgte at lade butikken i det jyske genåbne sammen med samfundet.
Et lokale hvor snakken går og fliden fylder ved symaskine, klippeborde med mere.
Måske findes der kun få af dem.
Større interesse for husflid
”Jeg oplever, at det hjemmelavede har en større interesse nu. Ikke mindst for mange flere unge mennesker. Tidligere kunne det godt være lidt negativt, at du strikkede dine tøj og ting selv. Vi hjælper gerne med gode råd og har materialerne” siger Lillian Nøhr, der ikke ønsker sig mere end den ugentlige åbningsdag. Det er ok at leve lidt i det skjulte.
I butikker tilbyder de heller ikke at sætte lynlåse i og lægge bukser op. Det er de enkelte kreationer, som har deres hjerte og interesse.
”Hos Nøhr er drevet af lyst og ikke af pligt. Vi gør det, fordi vi kan lide det, og vi kan skiftes, hvis man ikke har det godt”, siger Lillian Nøhr, som selv har noget med helbredet at døve med.
Oddsene er dog, at der er pæne chancer for at flaget kan være ude på andre dage.
De har noget med de sigende eller sjove tekster
