Frimann Hansen biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Giz hobby og genbrug
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
xl-byg i Præstø
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 11:19, d. 19. jun 2021

Lokaltog udskifter dieseltog med klimavenlige batteritog

20 togsæt på lokalbanerne på Sjælland står foran en udskiftning.

Og de gamle tog skal erstattes med 18 nye klimavenlige batteritog, som støjer mindre – til glæde for lokalbanerens mange naboer og den natur, som banerne kører igennem. Udskiftningen kan lade sig gøre, fordi Region Hovedstaden og Region Sjælland har sikret finansieringen. Driften med batteritog bidragerbåde  til det nationale 2030-klimamål samt regionernes, Movias og Lokaltogs grønne omstilling af den kollektive transport.

Lokaltog A/S, som ejes af mobilitetsselskabet Movia, er en vigtig mobilitetsleverandør overalt på Sjælland. Hvert år transporterer Lokaltog knap 10 mio. kunder, og selskabet har en ambition om at sikre den grønne omstilling blandt andet ved at udskifte dieseltog med et mere klimavenligt alternativ i takt med, at de gamle togsæt er udtjent. Den grønne ambition for Danmarks største lokalbaneselskab er i overensstemmelse med den aftale, som regionerne og staten indgik i 2020, hvor man blev enige om, at indkøb af togmateriel fremover skal være klimavenligt og bidrage til de nationale klimamål.

 

Region Hovedstaden og Region Sjælland finansierer driften af Lokaltogs ni baner, og begge regioner har godkendt Lokaltogs forslag til materielstrategi, som lægger skinnerne for selskabets grønne omstilling af togmaterielet. Samtidig har regionerne sikret finansieringsgrundlaget, så Lokaltog kan gennemføre indkøbet af de 18 klimavenlige batteritog.

 

Udvalgsformand i Region Sjællands udvalg for Regional Udvikling Peter Jacobsen siger:
Udskiftningen af halvdelen af vores nuværende dieseldrevne lokalbanetog med nye miljøvenlige batteritog vil være et væsentligt bidrag til den grønne omstilling i Region Sjælland. Vi har et godt samarbejde med staten om batteritog, og det kan være, at det bliver nødvendigt med et økonomisk rygstød, som vi fik til den tilsvarende grønne omstilling af regionale busser.”

 

Region Hovedstadens formand Sophie Hæstorp Andersen siger:
“Det er rigtig positivt, at vi nu ser frem mod en udskiftning af vores diseltog på lokalbanerne. Nye batteritog vil bidrage til den grønne omstilling, være mere støjsvage og give de rejsende bedre komfort. I første omgang skal vi have udskiftet tog på Nærumbanen og på sigt også de øvrige tog, så vi i fremtiden slipper for fossile brændstoffer i vores lokalbanetog” , siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden.

 

Der skal udskiftes i alt 20 dieseltogsæt fra 2026, og Lokaltog vurderer, at batteritog vil være det oplagte klimavenlige alternativ. Batteritog udleder ikke CO2, og de støjer mindre. Det gør lokalbanerne til en endnu bedre nabo for de mange beboere langs lokalbanestrækningerne på Sjælland og Øerne, og for den natur, som lokalbanerne kører igennem.

 

Batteritogene skal afløse de nuværende IC2-tog, Regiosprintere og tre togsæt, som Lokaltog lejer i fire år frem til udgangen af 2025. En analyse foretaget af Lokaltog viser, at hvis togene ikke udskiftes inden for 5-7 år, vil det påvirke stabiliteten i driften og øge udgifterne til vedligeholdelsen af togene.

 

“Vi er rigtig glade for den brede politiske opbakning til udskiftningen af dieseltogene. CO2-neutrale batteritog vil være en rigtig god investering både for klimaet, naboerne, medarbejderne og kunderne, som vi med tidssvarende tog også fremover kan tilbyde en stabil drift. Samtidig forventer vi, at en investering i nye klimavenlige tog vil være næsten udgiftsneutral for de regionale trafikbestillere, fordi Lokaltog kan opnå en effektivisering af udgifterne til driften og vedligeholdelsen” , siger Lars Wrist-Elkjær, adm. direktør i Lokaltog A/S.

 

Det er endnu ikke afklaret om lade-infrastrukturen kræver ekstra investeringer, det er Lokaltog i gang med at undersøge.

 

“Udskiftningen af de pensionsmodne dieseltogsæt med batteritog bliver et stort udbud også set i international sammenhæng. Samtidig vil omlægningen til emissionsfri togdrift med hele 18 batteritog være et meget væsentligt og vigtigt bidrag til målene om grøn omstilling af den kollektive transport på Sjælland i mobilitetsplanen”, siger Dorthe Nøhr Pedersen, adm. direktør i Movia og bestyrelsesformand for Lokaltog A/S.

 

Lokaltog forventer, at det omfattende indkøb af batteritog kan sendes i udbud sidst på året. Resultatet af udbuddet forventes at foreligge i løbet af første kvartal 2022.

6 timer siden

Mange gæster lagde vejen forbi Pollerup Hovgård lørdag – Møn

8 timer siden

Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Da Alfred døde i 1988, blev smedegrunden med smedens

9 timer siden

Åbent hus på FGU Vordingborg – en dag med muligheder

9 timer siden

Annonce: Invitation til reception i anledning af direktør Hans Snestrups 60-års fødselsdag.

11 timer siden

Smukke øjeblikke midt i Vordingborg

Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Optima Care hjemmepleje
Bruuns Studio Designer lamper
9 timer siden

Annonce: Invitation til reception i anledning af direktør Hans Snestrups 60-års fødselsdag.

11 timer siden

Fredag eftermiddag var der indvielse af Kajstuen på Sydhavnen i Vordingborg. Mads Boserup Lauritsen, indehaver

13 timer siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

13 timer siden

Annonce: Hyundai Ioniq 6 Electric 77,4 kWh Advanced 229 HK Aut.

1 dag siden

Fredag eftermiddag var der indvielse af Kajstuen på Sydhavnen i Vordingborg. Det er et lokalt

1 dag siden

Annonce: Chokolade til konfirmation eller måske “mors dag”

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –