PRÆSTØ. Ved en lille højtidelighed ved Sandvig Folkeoplysnings stand på havnen i forbindelse med Gyldne Dage i Præstø,

Berit Schmøde fra Næstved er den glade vinder af novellekonkurrencen i forbindelse med antologien ”H.C. Andersen lever stadig”. Foruden æren fik vinderen blomster og et diplom. Foto: Hans-Willy Bautz
præsenterede skolens leder, Lone Rytsel, sin seneste bogudgivelse, antologien ”H.C. Andersen lever stadig”. 14 forfattere fra Sydsjælland og Sydhavsøerne har bidraget med noveller, der relaterer til H.C. Andersen, der fødtes for 220 år siden og døde for 150 år siden. Samtidig deltog de i en konkurrence om den bedste novelle i bogen.
Til bedømmelse af de indsendte bidrag blev der dannet en jury bestående af Lone Rytsel, Mona Hvid og Janni Rytsel.
Ved arrangementet i Præstø talte Janni Rytsel til vinderen, uden først at røbe, hvem det var. I talen kom hun ind på novellens handling, og da hun nævnte ordet grisen, blev Berit Schmøde klar over, at det var hende, der var vinderen med novellen ”Lånte fjer”. Overraskelsen stod malet i hendes ansigt.
”Lånte fjer” er skrevet helt i H.C. Andersens ånd og handler om en gris, der beundrer en påfugl i en slotshave, og gerne selv vil være lige så smuk. Påfuglen opfører sig hovent over for grisen, der samler de fjer op, som påfuglen taber i løbet af året. Ved hjælp af disse fjer hjælper grisen påfuglen i en prekær situation. Essensen i historien er, når hovmod står for fald.
Berit Schmøde beretter, at hun altid har interesseret sig for H.C. Andersen og hans eventyr, som hun selv har læst som barn, men også har læst højt for sine sønner. Hendes yndlingseventyr er ”Den grime ælling”. Forfatteren er dykket ned i sin gamle kollegas liv, for hun kunne ikke forstå, hvordan en mand som ham kunne snylte sig gennem tilværelsen.
Ideen
Da Lone Rytsel havde udskrevet novellekonkurrencen, havde Berit Schmøde åbnet en kasse med papirer og diverse notater, blandt andet et notat fra 2023, som gav hende et hint til indholdet i vindernovellen.
– Ideen var dengang bare poppet op i mit hoved, fortæller Berit Schmøde. Og så var det nærliggende at bruge den.
”H.C. Andersen lever stadig” er den tredje bog fra Lone Rytsels forlag, som Næstvedforfatteren har bidraget til. De to andre er ”Øjeblikke” og ”Julekalejdoskopet – nisser, engle, magi, gode gerninger”.
Trøstpris
En ung bidragyder til H.C. Andersenantologien, Rasmus Erkeby, fik en andenplads i konkurrencen, hvormed han fik gode ord med på sin vej. Den unge mand går efter at blive manuskriptforfatter. Han arbejder i øjeblikket på at skaffe tilstrækkelig med finansiel baggrund, så han kan komme til New York og studere, hvilket koster et sekschifret kronebeløb.
…
Reklamelink: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?
.