De 4 Lions klubber i Vordingborg Kommune har alle givet et bidrag til Lions Katastrofehjælp i Danmark.
Covid 19 har ramt hele verden. Mens vi på vores breddegrader har midlerne til at indkøbe, fordele og udføre vaccinationerne, så står det anderledes til i f.eks. flere afrikanske lande. Her er det sværere for regeringerne at sikre adgang til vacciner, og derfor er det vigtigt at internationale organisationer og civilsamfundet hjælper til, oplyser Jens A. Nielsen, Lions Langebæk.
Ghana modtager som det første land 600.000 vacciner – en historisk levering.
Det er vigtigt, at civilsamfundet støtter opstarten af udrulningen af vaccinerne, og derfor har Lions Katastrofehjælp i Danmark og på Færøerne givet 525.000 kr. til at støtte udrulning af vacciner i Ghana og ligeledes 525.000 kr. til Sydafrika.
























