TP vvs i Vordingborg
Nicko leg legetøj i Vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Blomster buketter i Stensved
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Vordingborg køreskole

Lidt om dagen og den kommende uge

Dagens navn; “Hieronymus”, en af de fire store kirkefædre, der levede 340-420.

Hieronymys foretog sammen med en række sekretærer den autoriserede latinske bibeloversættelse “Vulgata”, som fortsat er den katolske kirkes autoriserede bibeloversættelse. Ifølge legenderne var det Hieronymus, som på et tidspunkt trak en torn ud af poten på en løve. Han var i en årrække forstander på et kloster i Bethlehem, hvor han dør i år 420.

Det er dag 273 i året efter den gregorianske kalender, og der er 92 dage tilbage af året.

Solen står op klokken 07.13 og går ned klokken 18.51.

Månen står op klokken 21.35 og går ned klokken 13.15. Den skulle være 76% synlig.

Danske historiske begivenheder sket på dagen, 30. september:
1733 – Berlingske Tidendes Bogtrykkeri grundlægges.
1748 – Københavns magistrat inddeler hovedstaden i skorstensfejerdistrikter.
1871 – På skibsværftet Burmeister & Wain i København etableres Danmarks første strejkebevægelse.
1968 – Folketingets yngste medlem, 29-årige Niels Helveg Petersen bliver politisk ordfører for de radikale.
1969 – Drikkepenge afskaffes på restauranter og hoteller.
1970 – DFDS indstiller ruterne mellem København, Aalborg og Århus.
2005 – Jyllands-Posten bringer 12 satiriske tegninger af islams profet Muhammed, som efterfølgende bringer mange sind i oprør.

Og lidt fra hver af kommende uges dage:
Mandag den 01. oktober
1919 – Ny retsplejelov træder i kraft.
1943 – Aktion mod de danske jøder bliver en fiasko, da tyske embedsmænd forinden har advaret ledende danskere.
1950 – Det danske Flyvevåben oprettet som selvstændigt værn. Der er tale om en sammen-lægning af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen.
1952 – Kafferationeringen fra besættelsestiden ophæves i Danmark.
1973 – Loven om fri abort træder i kraft i Danmark.
1976 – Gunnar “Nu” Hansen forlader Danmarks Radio efter 41 år.
1984 – Det nye danske naturgasnet indvies.
1988 – TV 2 begynder at sende fra Kvægtorvet i Odense, og Danmarks Radios monopol er dermed brudt.
1990 – “Lys over land!” Det er herefter obligatorisk for alle motorkøretøjer i Danmark at køre med tændte lygter hele døgnet.
1999 – MD Foods og Kløvermælk fusionerer under navnet MD Foods. Året efter bliver MD Foods opslugt af svenske ARLA Foods, og der nærmer sig monopolagtige tilstande for mælkeprodukter.
2004 – TV 2’s tredje kanal “TV 2 Charlie” går i luften klokken 16.
2004 – Operaen overdrages af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til Københavns Kommune.

Tirsdag den 02. oktober
1859 – Illustreret Tidende, Danmarks første “billedblad”, begynder at udkomme.
1871 – Jyllandsposten udkommer første gang.
1943 – Den tyske besættelsesmagt indleder en aktion mod de danske jøder. Rygterne er dog spredt, og det er lykkedes mange at flygte til Sverige.
1962 – Flådestationen i Frederikshavn tages i anvendelse.
1972 – En dansk folkeafstemning konfirmerer Folketingets beslutning om dansk medlemskab af Det Europæiske Fællesskab (EF) med 63,3% stemmer for og 36,7% imod.
1978 – TV-avisen udsendes første gang sendt i farver.
1991 – For første gang i dansk retshistorie anerkender retten i Hørsholm en DNA-test som bevis i en retssag.

Onsdag den 03. oktober
1810 – Danmarks første dyrskue afholdes i Randers.
1906 – På årsdagen for den anden slotsbrand på Christiansborg åbner Sophus Falck “Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S” – i dag “Falck”.
1967 – Dansk Undergrunds Consortium (DUC) finder naturgas i Nordsøen, men er usikre på om det er rentabelt at udvinde den.
1972 – Dagen efter at Danmark har stem “Ja” til EF meddeler statsminister Jens Otto Krag ganske overraskende, at han træder tilbage fra dansk politik, hvorefter han lige så overraskende overlader statsministerposten til Anker Jørgensen.
1987 – Socialdemokratiets afholder Kongres og vælger Svend Auken som ny formand efter Anker Jørgensen.
1990 – Den første danske hjertetransplantation foretages af den svenske kirurg Gösta Pettersson på Rigshospitalet i København.

Torsdag den 04. oktober
1962 – Den danske filminstruktør Henning Carlsens opsigtsvækkende film Dilemma har premiere.
1965 – Den jyske Arkitektskole åbner med 50 elever.
1973 – På Louisiana i Humlebæk åbner en stor udstilling af den surrealistiske kunstner Salvador Dalis værker.
1975 – Kirkeministeriet suspenderer med øjeblikkelig virkning pastor Ruben Sørensen, der vil indføre kirketvang.
1976 – I København åbner kvindegruppen Joan-søstrene et rådgivningscenter for voldtægtsofre.
1983 – På Christiansborg Slotsplads demonstrerer ca. 60.000 mod regeringen Poul Schlüter.
1993 – 1.200 danske turister strander i Tyrkiet og Grækenland, da Express Rejser standser betalingerne.

Fredag den 05. oktober
1871 – Stiftende generalforsamling i Den Danske Landmandsbank i Hotel Phoenix, København.
1925 – Norge meddeler, at man ikke vil anerkende Danmarks ret til Grønland.
1966 – Frederik IX meddeler Statsrådet sin tilladelse til forlovelse og ægteskab mellem prinsesse Margrethe og grev Henri Marie Jean Andre de Laborde de Monpezat.
1990 – Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 hoteller i København, Helsingør, Vejle, Århus og Aalborg tilladelse til at drive casinovirksomhed fra den 1. januar 1991. 41 havde søgt om tilladelse – men de øvrige får afslag.
1990 – Den første levertransplantation i Danmark foretages på Rigshospitalet.
2004 – Efter et bestyrelsesmøde i DR fyres generaldirektør Christian Nissen – ifølge Kleener af en enig bestyrelse. Parterne aftaler ikke at udtale sig om fyringen, fordi det er en personsag.
2008 – Folketingen vedtager Bankpakke 1 på 15 mia. kr. i kampen mod finanskrisen. Pakken giver bl.a. en ubegrænset indskydelsesgaranti.

Fredag den 06. oktober
1866 – Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister, fødes på Kastellet i København ind i et konservativt miljø som datter af musikdirektør og krigsråd Ellinger. Efter studentereksamen tager hun magistergraden i historie. Hun bliver politisk interesseret og begynder at skrive i Socialdemokraten. 1913-18 er hun socialdemokratisk medlem af Københavns borgerrepræsentation. Fra 1924-26 er hun undervisningsminister i Staunings regering, første kvindelige minister nogensinde. Ved hendes død i 1928 bemærker det tyske blad “Vorwärts” om hende: “Endelig et mandfolk”.
1995 – Fremskridtspartiets tidligere leder Pia Kjærsgaard bryder sammen med tre andre ud fra partiet og stifter et nyt parti, Dansk Folkeparti. Under et kaotisk landsmøde i Fremskridtspartiet den 1. oktober 1995 mistede Pia Kjærsgaard al magt i partiet.
1996 – 2 omkommer og 19 såres, da Hells Angels klubhus i Titangade, København udsættes for raketangreb.
___________________________________________

Hjælp og vind: Hjælp os med at få en bedre gratis netavis ved at tilmelde dig nyhedsbrevet under denne artikel. Flere læsere, flere tilmeldinger, så kan vi lave en bedre avis.

Samtidig deltager du i lodtrækningen af store gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.

Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.

  •   
  •  
  •  
  •  
14 timer siden

Klinikejer Lise Melchior tilbyder bl.a.

15 timer siden

God gammel Rock’n Roll med

21 timer siden

1. maj fejring på Stars

21 timer siden

Blev standset af politipatrulje på

22 timer siden

Udenlandsk bil standset i udrejsekontrol.

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
4 år siden

Politiet havde to gange fotovognen

5 år siden

Dagen navn; Balbinas dag. Balbinas

5 år siden

Dagens navn; Ulrikas dag.       

<div
5 år siden

Dagens navn; Gertruds dag –

5 år siden

Dagens navn; Edels dag –

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….