Forbindelse med os
SJEB reklametøj arbejdstøj
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø
Restaurant Snekken i Vordingborg

Forside

Lidt om dagen og den kommende uge

Publiceret

: ,

Dagens navn; Findanus dag. Muligvis efter en irsk munk som døde år 878.

Vintergækkerne kigger frem i den – indtil nu – milde vinter.

Dagen er opkaldt efter ireren Findanus eller Findan, som befriede sin søster fra vikingernes fangenskab. Findanus var en irsk abbed kendt for sin fromhed og strenge liv, som han og munkene levede på hans kloster, Cloneenagh. Det fortælles om dem, at de levede af muggent brød og mudret vand samt, at hver eneste af dem levede som eneboer. Findanus døde år 878 i benediktinerklosteret Rheinau i Schweiz.

Det er dag 48 efter den gregorianske kalender af årets 365 dage. Dagen er en af de 32 uheldige i Tycho Brahes kalender.

Solen står op klokken 07,31 og går ned 17,22. Dagens længde er på ni timer og 51 minutter.

Månen står op klokken14,10 og går ned klokken 06,22. Den er 90% synlig, og der er to dage til fuldmåne.

Danske historiske begivenheder sket på dagen 17. februar:
1500 – I Slaget ved Hemmingstedt i Ditmarsken, lider den danske hær under kong Hans og hertug Frederik et stort nederlag , da bønderne åbner for sluserne.
1912 – Pressefotografforbundet stiftes i København.
1965 – Nordisk Råd går ind for en fast forbindelse mellem Malmø og København samt en ny lufthavn på Saltholm.
1974 – Forbud mod søndagskørsel ophæves.
1978 – Mogens Glistrup idømmes bøde på 1.5 millioner kroner for skattesvig.
1987 – TV2’s bestyrelse vælger Odense som hovedsæde og ansætter Jørgen Schleimann som adm. direktør.
2001 – Lone Scherfigs film “Italiensk for begyndere” vinder en sølvbjørn på filmfestival i Berlin.

Og lidt fra hver af ugens kommende dage:
Mandag d. 18. februar
1700 – 18. februar var den sidste i “gammel tid”, idet den gregorianske kalender blev indført i Danmark efter forarbejde af Ole Rømer. 19. februar blev derfor gjort til 1. marts, så man indhentede “tidstabet”. Den gregorianske kalender var indført af pavestaten helt tilbage i 1582.
1976 – Danmark anerkender den af Cuba støttede MPLA-regering i Angola.
1989 – Fem fiskere på Esbjerg-kutteren Hanne Gasberg drukner, da kutteren bliver påsejlet af det britiske tankskib British Beech og synker.
1990 – “Dansen med Regitze” tildeles alle årets fem Bodilpriser.
1997 – En panserværnsraket raserer to celler i Holbæk, hvor en Bandidos rocker sidder. Ingen kommer dog noget til.
2002 – Mogens Amdi Petersen, Tvind-imperiets grundlægger, anholdes i Los Angeles. Amdi kræves udleveret til den danske stat for mistanke om mandatsvig.

Tirsdag d. 19. februar
1948 – Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, hvor kontorchef Vilhelm Jacobsen og frue myrdes i deres lejlighed.
1972 – Nøgenballetten Dødens Triumf får premiere på Det kongelige Teater. Savage Rose havde lavet musikken, og blandt de medvirkende var Vivi Flindt.
1990 – Et lille privat propelfly styrter ned i et hus på Amager, og piloten bliver dræbt. Ingen af husets tre beboere var hjemme.
1999 – Højesteret kender den såkaldte Tvind-lov grundlovsstridig.
2000 – Brødrene Olsen vinder det danske Melodi Grand Prix med “Smuk som et stjerneskud”, som siden også vinder det europæiske.
2002 – Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen beslutter, at Farum Kommune skal under administration af Indenrigsministeriet.

Onsdag d. 20. februar
FN’s Verdensdag for Social Retfærdighed
1513 – Kong Hans dør i Ålborg efter hestestyrt 58 år gammel.
1903 – Danmark gennemfører den første indregistrering af biler.
1973 – Arbejdsretten idømmer 147 plattedamer på Den kongelige Porcelænsfabrik en bod på 72.000 kroner efter deres overenskomststridige strejke.
1981 – Et sovjetisk fragtskib påsejler Knippelsbro mellem København og Amager, og der opstår trafikmæssigt kaos.
1984 – Færøernes Lagting erklærer Færøerne for atomvåbenfrit område.
1997 – Det Konservative Folkepartis leder Hans Engell kører galt på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37.
2001 – Toldbetjent fra Gedser med kodenavnet “Stein” tiltales for spionage for DDR.
2006 – Folketinget indfører rygeforbud i fællesarealerne på Christiansborg.

Torsdag d. 21. februar
FN’s Internationale Dag for Modersmål – indstiftet af UNESCO. Dagen har været markeret siden 1999.
1648 – Christian IV dør på Rosenborg Slot.
1940 – Det tyske luftvåben vil have lov til at besætte Aalborg lufthavn i forbindelse med angrebet på Norge. Hitler godkender, at Danmark besættes militært for at lette angrebet på Norge.
1968 – En kreds af tidligere fanger stifter KRIM.
1986 – Danmarkspremiere på “Mit Afrika”, filmatisering af Karen Blixens roman.
1997 – Hans Engell forlader posten som formand for de konservative.
2002 – Biolog Kåre Fog indgiver klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborg. Det sker på udløbsdatoen for ansøgning om stillingen som direktør for Institut for Miljøvurdering.
2002 – Voldsomt snevejr med blæst og omfattende drivedannelser får mange bilister til at køre fast eller køre i grøften.

Fredag d. 22. februar
Gammelt vejrvarsel: Frost på natten til Peters dag varsler frost i yderligere 18-30 nætter. Som vejret er på Peters dag, vil det være de næste fyrre dage.
1848 – Februarrevolutionen i Frankrig indledes. Ideologiske strømninger herfra spredes og fører i Danmark til afskaffelse af enevælden.
1970 – DBU’s landsmøde afviser tanken om indførelse af professionel fodbold.
1975 – Undervisningsminister Ritt Bjerregaard vil undersøge forholdene på Roskilde Universitetscenter efter at tidl. rektor Erling Olsen har påpeget, at der sker marxistisk indoktrinering.
1981 – Formanden for Det Økonomiske Råd, Hans Zeuthen konstaterer, at landets krise nu er værre end i 1930’erne.
2001 – Violinisten Anne-Sophie Mutter modtager Sonnings Musikpris på 400.000 kroner.
2007 – Snestorm og fygning i et omfang så politiet fraråder al udkørsel. Snestormens styrke og omfang bliver på højde med andre voldsomme snestorme som fx i 1996.

Lørdag d. 23. februar
1973 – Den første letmælk sendes på markedet.
1984 – Folketinget vedtager at nedlægge Ranum Seminarium.
1997 – Per Stig Møller udpeges til politisk leder af de konservative efter Hans Engell.
1999 – Ørsted-satellitten, den første danske satellit, sendes op med en amerikansk Delta II-raket.
2001 – Kritik mod udviklingsminister Anita Bay Bundegaard for forslag om at give asyl til fattigdomsflygtninge.

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg