Forbindelse med os
Byens Slagter
Bedemand Stege
Energi- og Boligvejledning

Forside

Lidt om dagen og den kommende uge

Publiceret

: ,

Dagens navn; Fabians og Sebastians dag – efter Fabian som var pave i årene 236-250 – og efter Sebastian, som blev martyrdræbt omkring år 290. Han var kristen romersk officer i kejser Diocletians livgarde.

Borgterrænet en let frostklar dag i januar. Foto Vordingborg.in

Fabian og Sebastian. Fabian bliver valgt til pave efter et tegn fra himlen, idet en due lander på hans hoved. Han bliver halshugget omkring år 250. Sebastian er kristen soldat i Diokletians livgarde. Da han ikke kan slås ihjel med pileskud, bliver han halshugget omkring år 288. Dagen er endnu en af de 32 Tycho Brahesdage.

Det er dag 20 efter den gregorianske kalender af årets 365 dage.

Solen står op klokken 08,23 og går ned 16,25. Dagens længde er på otte timer og to minutter.

Månen står op klokken 15.25 og går ned 07.45. Det er dagen før fuldmåne, og den er 98% synlig.

Danske historiske begivenheder sket på dagen 20. januar:
1613 – Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige undertegnedes.
1909 – Det Kgl. Danske Aeronautiske Selskab stiftes.
1783 – I Danmark udstedtes lov om “overdådighedens indskrænkning”. Med denne lov satte regeringen grænser for forbrug og luksus.
1945 – Danske modstandsfolk slog den svenske kvinde Jane Horney ihjel på en fiskekutter ud for Kullen i det nordvestlige Skåne.
1979 – Gustav Winkler omkommer ved bilulykke nær Viborg. Han blev 53 år gammel.
1979 – Isvanskeligheder i danske farvande med tykkelser på indtil 15 cm.
1983 – Dansk Artistforbund kårer pastor Ingelise-Wagner til landets første cirkuspræst.
1993 – Poul Nyrup Rasmussen (S) blev statsminister for en Socialdemokratisk, Radikal, CD og Kristeligt Folkeparti-regering. Det var den første flertalsregering i Danmark i 21 år – og samtidig den største nogensinde med hele 24 forskellige ministre.
2001 – I Roskilde åbnes museum for afdøde kunstner Henry Heerup.

Og lidt fra hver af ugens kommende dage
Mandag d. 21. januar
International Krammedag – efter “Hugging Day” i USA. Fænomenet er opfundet i 1986 af en ameri­kansk præst i forsøget på at få de reserverede amerikanere til at vise følelser i det offentlige rum. Dagen er place­ret midt imellem Jul og Valentins Dag, hvor folk formodes et være på et følelsesmæssigt lavpunkt.
1702 – Vornedskabet blev ophævet. Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster med tilhørende øer om at forblive på deres fødegods for at overtage eventuelt ødegods til fæste.
1710 – Særlige domstole blev oprettet til behandling af skovsager – for eksempel brændetyveri og krybskytteri.
1711 – Pesten kom til Danmark. Det lille fiskerleje Lappen, nord for Helsingør, blev denne dag isoleret på grund af flere mistænkelige sygdomstilfælde. I marts blev Helsingør by ramt, og i april var alle omkringliggende landsbyer ramt af pest.
1857 – Lov om oprettelse af det kgl. Blindeinstitut, blev gennemført.
1988 – De tre brødre, som ejer Jydekompagniet A/S, bliver anholdt og sigtet for mandatsvig til 11 millioner kroner. De bliver et par år senere pure frikendt.
1999 – PFA-Byg direktør Rasmus Trads blev varetægtsfængslet i 13 dage, sigtet for dokumentfalsk.
2002 – Der bliver kastet æg mod statsminister Anders Fogh Rasmussen efter et besøg i Kirkens Korshærs varmestue på Nørrebro, hvor han har overrakt en check.
2003 – Folketingets Ombudsmand henviser klagen over afgørelsen i “Lomborg-sagen” til Videnskabsministeriet.
2004 – 16 elever påbegynder som de første i landet en uddannelse som hospitalsklovne.
2006 – Danmarks tronarving, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys søn døbt Christian Valdemar Henri John.

Tirsdag d. 22. januar
Dagens vejrvarsel: Megen sol på Sankt Vincentius varsler, at vinteren snart får ende.
1701 – Landmilitsen oprettes, og bønderkarlene skal nu springe soldat.
1941 – Den danske regering udleverer 12 torpedobåde til tyskerne.
1941 – Minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen fremlægger forslag til bevilling af 42 millioner kroner til anlæg af “fugleflugtslinien” fra København via Femern bælt til Vesteuropa. Den skal sætte Danmark i direkte forbindelse med Tysklands strategiske jernbaner og autostradaer. Gunnar Larsen var også direktør for F. L. Schmidt.
1972 – Statsminister Jens Otto Krag (S) underskriver i Bruxelles i Belgien traktaten om Danmarks indtræden i EF. Det danske medlemskab af EF skal dog først bekræftes ved en folkeafstemning senere på året.
1974 – Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Villy Sørensen for essaysamlingen “Uden mål – og med”.
1982 – Københavns Borgerrepræsentation afviser et kommunistisk forslag om at erklære hovedstaden for atomvåbenfri zone.
1997 – En øvelse i Storebæltstunnellen afslører mange mangler i rednings-beredskabet.
2002 – En dansk statsborger tages til fange af USA i Afghanistan, hvor han mistænkes for at have samarbejdet med terrorister.

Onsdag d. 23. januar
1885 – Nielsine Nielsen erhverver, som den første kvinde i Danmark lægevidenskabelig kandidatgrad ved Københavns Universitet.
1925 – Danske kvinder får ved lov adgang til visse præsteembeder.
1951 – Det danske hospitalsskib Jutlandia afsejler fra Danmark til Korea for at kunne yde assistance i Koreakrigen.
1956 – Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, åbner. Det sker dog ikke uden problemer. De 13 rutebiler med 300 indbudte gæster køre fast i sneen, der faldt under en kraftig snestorm to dage tidligere.
1968 – Statsminister Jens Otto Krags socialdemokratiske regering taber dagens Folketingsvalg. Ny statsminister bliver den radikale Hilmar Baunsgaard – for den første borgerlige regering siden 1953.
1971 – Fangerne i de danske fængsler får lov til at læse porno.
1992 – Konkurssagen mod byggematadoren Bøje Nielsen bliver afsluttet. Alle kreditorer får deres penge.
1996 – Bjørn Erichsen udnævnes til TV-direktør i DR.
2006 – 130 danske SAS-piloter nedlægger arbejdet i protest mod planerne om fælles overenskomster for alle de nordiske landes piloter.
2007 – Susanne Biers film “Efter brylluppet” nomineres til en Oscar.

Torsdag d. 24. januar
1522 – Kong Christian 2. får endnu én af sine ellers tro fæller henrettet i København. Denne gang var det hans rådgiver, ærkebiskoppen i Lund, Didrik Slagheck, det går ud over. Didrik Slagheck brændes på bålet som kætter.
1568 – Efter at være nået helt til Norrköping i Vintertogtet under Syvårskrigen, måtte Daniel Rantzau vende hjem mod Danmark igen, da han manglede krudt, bly og bøsser. Tilbagetoget blev et mareridt, da vejret skiftede mellem frost og tø, som gjorde vognene tunge. 14. februar nåede den udmattede hær atter ind på dansk grund.
1864 – Generalløjtnant de Meza får instruks fra Krigsministeriet om, at det er vigtigere at redde hæren end at forsvare Dannevirke. Hæren skulle være dygtig og slagfærdig til foråret. De Meza lå i hovedkvarter i Dannevirke.
1902 – Danmark sælger Jomfruøerne til USA.
1943 – Advokat Ingeborg Hansen bliver den første kvinde, der procederer i Højesteret.
1995 – Helsingør Stift vælger Lise-Lotte Rebel som Danmarks første kvindelige biskop.
1997 – I Brøndbyhallen forsvarer supersværvægtsbokseren Brian Nielsen sit verdensmesterskab i IBF-forbundet ved at pointbesejre den 47-årige amerikaner Larry Holmes.
1999 – En kvindelig garder, og i øvrigt den første, fjernes fra vagttjeneste på Amalienborg, da det kommer frem, at hun er tilknyttet et escortbureau.
2002 – Boghandlernes Gyldne Laurbær overrækkes til Hans Edward Nørregaard-Nielsen for erindringsbogen, “Riber Ret”.
2004 -Flintholm Station ved København åbner. Den imponerende konstruktion i glas og stål bliver et centralt knudepunkt for den storkøbenhavnske kollektive trafik. Når den står fuldt udbygget i 2006, vil det være Danmarks tredje største station med 60.000 daglige passagerer.
2006 – Kulturminister Brian Mikkelsen præsenterer en kulturkanon, som inden for hver af syv kunstarter præsenterer tolv højdepunkter i den danske kulturarv.

Fredag d. 25. januar
Dagens vejrvarsel: Hvis det er frostvejr på Pauli omvendelsesdag, vil frosten vare til Peters stol (22. februar).
1320 – I Viborg underskriver Christoffer 2. en håndfæstning, hvilket er sat som en betingelse for hans endelige udvælgelse til konge.
1559 – Den afsatte konge Christian II dør på Kalundborg Slot, hvor han har boet de seneste ti år. Forud herfor tilbragte han 17 år som fange på Sønderborg Slot.
1571 – En fredsaftale afslutter Syvårs krigen imellem Sverige og Danmark. Danmark tilbageleverer Älvsborg imod en erstatning på 150.000 daler.
1918 – Paladsteatret i København bliver åbnet.
1941 – De første danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig bliver taget i ed i England. Det er to officerer og 13 menige der denne dag som de første tråder i aktiv krigstjeneste mod Tyskland.
1941 – Tre danske officerer blev idømt henholdsvis otte, 14 års og livsvarigt fængsel for spionage mod Tyskland.
1974 – Advokat Poul Schlüter vælges som formand for Det Konservative Folkeparti.
1977 – Dansk Typografforbund bliver idømt bod, for at have støttet sommerens strejke blandt plattedamerne på Den Kgl. Porcelænsfabrik.
1993 – Poul Nyrup Rasmussen danner regering efter Poul Schlüters regerings afgang.

Lørdag d. 26. januar
1731 – Kjøbenhavns Brandforsikring oprettes.
1854 – Peter von Scholten, guvernør som frigav slaverne på de Vestindiske Øer, dør 69 år gammel.
1996 – undervisningsministeriet kræver, at 32 Tvindskoler frigøres fra Tvindimperiet for fortsat at modtage statstilskud.
2005 – Operahuset i København opfører operaen Aida – og hermed åbnes det nye operahus for alvor.
2011 – Den danske kok, Rasmus Kofoed, vinder guld i Bocuse d’Or – VM i kokkekunst. Rasmus Kofoed har flere gange deltaget ved VM for kokke og har tidligere vundet både bronze og sølvmedalje.

  •   
  •   
  •   
  •   
  •  
  •  
  •  
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgRealmæglerne PræstøBilCenterSydVordingborg Låseservice

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til ---red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: ---vordingborg@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ....