Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø

Forside

Lidt om dagen og den kommende uge

Publiceret

: ,

Dagens navn; Hilarius dag – efter en biskop og kirkelærer fra Poitiers i Sydfrankrig, som døde år 367. Han regnes for kirkens første salmedigter.

Mild vinterdag i januar måned med Storstrømsbroen i baggrunden. Foto Vordingborg.in

Det er dag 13 efter den gregorianske kalender af årets 365 dage.

Solen står op klokken 08,30 og går ned 16,12. Dagens længde er på syv timer og 42 minutter.

Månen står op klokken 11:33. Den er stærkt på vej mod første kvarter og vil være 37% synlig.

Danske historiske begivenheder sket på dagen 13. januar:
1736 – Konfirmationen blev indført.
1948 – Danskerne holdt op med at skrive almindelige navneord med stort.
1968 – Arveprins Knuds søn, Ingolf, gifter sig borgerligt med isenkræmmer Terneys datter Inge fra Lyngby og mister dermed arveretten til den danske trone men får titlen “Greve af Rosenborg”.
1976 – Forsvarsminister Orla Møller fastslår, at Christiania skal lukkes senest den 1. april samme år, hvilket ikke kom til at holde stik.
1984 – Under en voldsom storm skylles 80 tromler med giften dinoseb overbord fra DFDS-skibet “Dana Optima” i Nordsøen.
1988 – Det berømte 102 meter høje, hvide spir på Møns Klint, Sommerspiret, styrter i havet.
1990 – DSB indsætter det første IC3-tog to år senere end planlagt på jomfrurejsen; København-Struer-Frederikshavn.
1997 – Københavns Kommune begynder nedrivningen af den tidligere rockerborg i Polensgade på Amager.
2011 – Lene Espersen meddeler, at hun træder tilbage som formand for det Konservative Folkeparti. Hun fortsætter dog som udenrigsminister.

Og lidt fra hver af ugens kommende dage:
Mandag d. 14. januar
1766 – Frederik V dør 42 år gammel på Christiansborg Slot.
1801 – Englænderne beslaglægger alle danske skibe i engelske havne.
1814 – Freden i Kiel. Danmark afstår Norge til den svenske konge.
1908 – Teknologisk Institut bliver oprettet.
1970 – Som den første danske forfatter får Klaus Rifbjerg Nordisk Råds Litteraturpris på 50.000 kr.
1972 – Frederik IX (1947-72) dør 72 år gammel, og prinsesse Margrethe af Danmark bliver dronning Margrethe II efter sin fars død.
1993 – Statsminister Poul Schlüter (C) går af, da Tamilsagen kulminerer med dommer Hornslets redegørelse.
1995 – Efter fire måneder må den tidligere finansmand Klaus Riskær Pedersen lukke sin osteforretning “Den Glade Munk”.
2011 – Ved et gruppemøde i det Konservative Folkeparti udpeges Lars Barfoed som ny formand for partiet.

Tirsdag d. 15. januar
1776 – Indfødsret i Danmark, bliver indført ved lov. Kun indfødte – det vil sige danskere, nordmænd, slesvigere og holstenere kan beklæde statsembeder.
1966 – Århus Stiftstidende udsender udgave nummer 50.000 siden starten i 1794.
1968 – En orkanagtig storm over Danmark koster ni mennesker livet.
1972 – På Amalienborg udråber statsminister Jens Otto Krag kl. 15 den 31-årige Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid til Danmarks dronning – Dronning Margrethe den 2. Dronningen valgte som valgsprog: “Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.”
1992 – Jørn Utzon tildeles sammen med to andre arkitekter den fornemme Wolf-pris.
1993 – Et flertal i Folketinget peger på Poul Nyrup Rasmussen som forhandlingsleder efter Poul Schlüters afgang på grund af Tamilrapporten.
1996 – Spies Rejser bliver solgt.
1996 – Busterminalen på Rådhuspladsen i København indvies.
2003 – Professor dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, klager til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen i “Lomborg-sagen”, som efter hans mening er behæftet med alvorlige retslige mangler.
2004 – Fødevaredirektoratet lægger “Smiley”er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
2005 – Operaen i København indvies med en stor gallaforestilling.

Onsdag d. 16. januar
1772 – Dronning Caroline Mathilde, Struensee og grev Brandt bliver fængslet efter et maskebal på Christiansborg.
1864 – 1864-krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark bryder ud.
1964 – Københavns Borgerrepræsentation vedtager et forbud mod rygning i hovedstadens sporvogne og busser i de tilfælde, hvor der ikke kan skærmes af for ikke-rygere.
1964 – Sædelighedspolitiet rejser pornografisigtelse mod forlaget Thaning & Appel for at have udgivet den over 200 år gamle bog Fanny Hill.
1984 – Mogens Glistrup, som ellers er midt i afsoningen af en dom for groft skattesvig, tager plads i Folketinget, efter han er blevet genvalgt. Folketinget skal senere bestemme, om han er værdig til at blive siddende.
1987 – En historisk aftale på det danske arbejdsmarked blev indgået, da der for første gang nogensinde kom en fireårig overenskomstaftale inden for et af de store områder.
1989 – De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer. Selskabet bliver Danmarks største industrivirksomhed under navnet Danisco A/S.

Torsdag d. 17. januar
1772 – Struensees endeligt.
1809 – Kancelliplakat bliver udstedt. Den fastslår, at kun læger måtte underskrive recepter.
1928 – “Brugsforenings-Bladet” udkommer første gang. Fra 1945 hedder det Samvirke, som det gør den dag i dag, hvor FDB’s medlemsblad er Danmarks største måneds­maga­sin med næsten en halv million abonnenter.
1972 – A.P. Møllers forsyningsskib, “Mærsk Fighter” forliser under storm i Nordsøen, og 9 mand omkommer.
1977 – Forretningskæden Frellsens Kaffe beslutter at lukke sine 100 forretninger over hele landet som konsekvens af de stærkt stigende kaffepriser.
1985 – På et repræsentantskabsmøde i Kronebanken blev det oplyst , at bankens underskud i 1984 var på 1,3 milliarder kroner på grund af tab og hensættelser.
1985 – En 25-årig flyverløjtnant omkommer, da hans fly – en “F 104 Starfighter” styrter i havet ti km øst for øen Hjelm ud for Djursland.
1986 – Sognepræst Inge-Lise Wagner fra Hanstholm indberettes til Kirkeministeriet for i en prædiken at have kaldt politiet for “uniformerede mordere”.
1990 – 130 HT-chauffører strejker i protest mod en kollega, som har meldt sig ind i Kristelig Fagforening.
2009 – Koncerthuset i DR-Byen på Amager bliver indviet med kongefamilien som æresgæster til åbningskoncerten. Huset har været seks år undervejs og har kostet 1,6 milliarder kroner inklusive en kæmpe budget­over­skridelse.

Fredag d. 18. januar
1743 – Et kgl. reskript til Københavns magistrat bestemmer, at håndværkerdrenge ikke må bruges i krigstjeneste før de er udlærte.
1945 – Apollo-teatret i København bliver sprængt i luften ved tysk schalburgtage – kontrasabotage, som tyskerne kaldte det.
1979 – Grønland vedtager at gennemføre hjemmestyre.
1983 – Under en voldsom storm bliver det 250 kvadratmeter store og to tons tunge tag på bygningen mellem Slotskirken og Christiansborg i København blæst af.
1993 – Et regionaltog støder sammen med et afsporet godstog en halv kilometer syd for Næstved station. En passager i regionaltoget, og en DSB-rangerleder bliver dræbt mens lokomotivføreren og otte passagerer bliver lettere kvæstet.
1994 – Det utilpassede næsehorn Brutalis bliver sendt på en 10.000 km lang rejse fra Givskud Zoo til sit nye hjem i et reservat i det nordlige Namibia i Afrika.
2005 – Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver folketingsvalg til afholdelse 21 dage senere, tirsdag den 8. februar.

Lørdag d. 19. januar
1685 – Forordning imod “Misbrug og underslæb” med postbreve.
1901 – På Øresund støder damperen Hveen ind i hjuldamperen Gefion, der går til bunds. Kollisionen sker i stærk tåge. Alle 50 passagerer på Gefion bliver reddet.
1969 – Der bliver indført stempelautomater på de københavnske togstationer i stedet for de hidtidige billet­kontrollører på perronen. Fremover vil der blive foretaget stikprøvekontrol i togene.
2001 – Den danske forsker Lene Vestergaard Hau skaber en verdenssensation, da hun sammen med sit forskerhold “standser” lysets hastighed.

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg