Politiet advarer. Pytonslanger stjålet – vær opmærksom på hæleri.
I går et sted mellem klokken 9 og 13 var der indbrud i et hus på Øster Egesborgvej i Mern.
Her blev der bl.a. stjålet en del slanger af racen kongepyton og træpyton.
Politiet opfordrer til, at man sikrer sig, at der ikke er hæleri med i spillet, hvis man får tilbud om at købe en pytonslange. Alle kvælerslanger er omfattet af den internationale lovgivning om beskyttelse af dyr (CITES), og man skal derfor altid kunne dokumentere deres lovlige oprindelse.
Hvis man har mistanke om, at den, der tilbyder at sælge en slange, ikke har rent mel i posen, skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Du kan også hjælpe ved at dele dette opslag.
VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker i oktober.






















