Annonce: Sneflokke kommer vrimlende, hen over diger trimlende. Som Jeppe Aakjær skriver, er i skrivende stund særdeles aktuelt.
Men selv om der ligger masser af sne udenfor, kan vi alligevel snart se frem mod lysere- og varmere tider. Dette betyder, at det snart igen er tid til udendørs aktiviteter.
I Langebæk krolfklub er vi nu så småt ved at varme op til den kommende udendørs sæsonpremiere. Vores plæneklipper har fået sit vintereftersyn og er klar til at gøre vores baner spilleklare og lækre at spille på.
vi satser på, at vi kan spille på vores baner i Kalvehave fra tirsdag d. 3. marts kl. 10.00 (vi er optimister).
Langebæk krolf klub har 48 medlemmer, hvor hovedparten er efterlønnere eller pensionister. Vi mødes hver tirsdag fra kl. 10.00 – 13.00 og torsdag fra kl.13.00 – 16.00, hvor vi spiller og hygger os sammen. For alle vores medlemmer er det et godt sted at have det sjovt og være sociale, samtidig med at man får en god motion. Har du lyst til at prøve kræfter med krolf, er du velkommen til at møde op en af disse dage og få en prøvetime. Langebæk krolfklub har baner, der er egnet til rollatorer.
.
Reklamelink: Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?


























