Du Milde Himmel Vordingborg
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Du Milde Himmel Vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
xl-byg i Præstø
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 14:13, d. 20. nov 2025

Kundetilgang og høj aktivitet i Møns Bank

Møns Bank er kommet godt igennem de første tre kvartaler af 2025 med et solidt resultat, helt som budgetteret og realiseret som planlagt efter bankens vækststrategi. Resultatet er således indenfor det udmeldte forecast for året.

Bankdirektør Per Sjørup Christiansen

 

Møns Bank er på rette spor med sin vækststrategi, og der er stor aktivitet i alle filialer med tilgang af nye kunder.

Resultatet er som ventet lavere end i den tilsvarende periode sidste år, som var ekstraordinært godt. Den primære årsag til et lavere overskud kan tilskrives et lavere generelt renteniveau, hvor Nationalbanken har mere end halveret diskontoen og dermed det generelle renteniveau. Det presser indlånsmarginalen, og afkastet fra bankens store overskudslikviditet bliver tilsvarende mindre.

Samtidig realiserer banken et større forretningsomfang, jf. den udmeldte vækststrategi med en udlånsvækst på 7% og en indlånsvækst på 11%, og alle øvrige forretningsområder er ligeledes i vækst.

Resultat før skat for de første tre kvartaler landede på 43 mio. kr. mod 86 mio. kr. i samme periode sidste år.

– Resultatet er helt på linje med vores forventninger, siger bankdirektør Per Sjørup Christiansen. Jeg glæder mig over, at kunderne efterspørger vores rådgivning, service og produkter. Det afspejles i en pæn stigning i både indlån og udlån. Nationalbanken har nedsat de pengepolitiske renter otte gange siden juni 2024 og mere end halveret renteniveauet. For en solid bank som Møns Bank har den udvikling en pris.

Trods Nationalbankens mange rentenedsættelser, der presser indtjeningen, og en geopolitisk uro, der får mange til at være mere forsigtige, er resultatet tilfredsstillende.

Kursreguleringer af bankens beholdning af værdipapirer har bidraget positivt til årets resultat, mens hensættelser til mulige tab på udlån trækker ned i resultatet. Bankens kunder har generelt klaret sig godt i første halvår trods højere nedskrivninger og usikkerhed på flere geopolitiske og makroøkonomiske fronter.

Vækst kræver flere hænder

Bankens samlede omkostninger er steget med 12%. De højere omkostninger skyldes primært stigende lønomkostninger og er et resultat af et øget medarbejderantal – også som følge af åbningen af en ny afdeling i Køge.

– Vi har en ambition om at vokse, og det kræver flere hænder, siger Per Sjørup Christiansen. Det er en del af vores vækststrategi og en investering i fremtiden. Vi er overbeviste om, at det betaler sig på den lange bane.

Bankens indlån er øget med 11% til 4,4 mia. kr., mens udlån er øget med 7% til 1,7 mia. kr. i banklån. Herudover er bankens formidlede realkreditlån steget med 4% til 8,3 mia. kr. Alle stigninger er i forhold til samme tidspunkt sidste år.

– Tallene understreger, at vi fortsat har et meget stort indlånsoverskud. Det gør os til en meget robust bank, der har den nødvendige styrke til at hjælpe kunderne med at finansiere deres drømme. Men som nævnt betyder det store indlånsoverskud også, at indtjeningen bliver ramt, når Nationalbanken nedsætter de pengepolitiske renter, siger Per Sjørup Christiansen.

Forventningerne til hele 2025 er fortsat et resultat før skat på mellem 40 og 70 mio. kr.

Ny filial i Køge

Møns Bank har åbnet ny filial midt i Køge i september. Opstarten har været meget positiv med meget tilfredsstillende tilgang af nye kunder og forretningsomfang.

– Vi oplever fortsat stor efterspørgsel efter den personlige rådgivning. Nu har privatkunder og virksomheder i Køge og omegn fået adgang til den personlige og nærværende rådgivning, som Møns Bank er kendt for, siger Per Sjørup Christiansen.

– Det er et stærkt og lokal forankret hold, som vi stiller til rådighed i Køge. De arbejder godt sammen og har et indgående kendskab til Køge, tilføjer han.

Bankens bestyrelsesformand, Peter Ole Sørensen, glæder sig også:

– Vi vedtog en ny vækststrategi i begyndelsen af sidste år. Strategien går i al sin enkelthed ud på, at vi på baggrund af vores stærke position, høje kundetilfredshed og gode omdømme vil udbygge vores forretningsomfang. Det er vi godt i gang med at realisere.

Om Møns Bank

Møns Bank blev grundlagt i 1877 og er dermed en af Danmarks ældste banker. Banken har fokus på kunderne og er kendt for at have korte beslutningsveje. Med filialer i Stege, Vordingborg, Næstved, Rønnede, Præstø og Køge har banken stor indsigt i og forståelse for lokale forhold.

6 timer siden

Jeg kan blive overrasket over, det jeg ser i min have om vinteren.

13 timer siden

Annonce: Butikkerne er pyntet med hjerter.

14 timer siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

15 timer siden

Annonce: Hyundai i20 1,0 T-GDi Essential DCT 5d.

15 timer siden

Bøde for kørsel uden sikkerhedssele.

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Du Milde Himmel vordingborg
Optima Care hjemmepleje
Vordingborg Låseservice
Sødt Næstved økologisk chokolade
Bruuns Studio Designer lamper
13 timer siden

Annonce: Butikkerne er pyntet med hjerter.

15 timer siden

Annonce: Hyundai i20 1,0 T-GDi Essential DCT 5d.

1 dag siden

Annonce: Økoladen i Ørslev har en større udfordring til dem med nytårsforsæt – lækker økologisk

2 dage siden

Charlotte Larsen startede Mischa Stof og Hobby for 30 år siden den 1. februar. Butikken

2 dage siden

Vinderne af Erhvervspris 2025 er fundet efter Vordingborg Erhvervsforenings store erhvervsprisuddeling torsdag aften på Geocenter

2 dage siden

Vordingborg Erhvervsforening, Business Vordingborg, Vordingborg Kommune, Møns Bank og Lollands Bank afholder den traditionsrige erhvervsprisuddeling.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –