Vordingborg Kommune skal fortsat være et stærkt hjemsted for Forsvaret, veteranerne og deres familier. Det mener Kasper Roug, tidligere medlem af Socialdemokratiet og veteranordfører, som peger på, at Vordingborg Kaserne både har stor lokal betydning og en vigtig national rolle.
For Kasper Roug er støtten til veteraner og anerkendelsen af deres indsats en personlig hjertesag. Som veteran har han gennem årene haft æren af at byde mange hjemvendte soldater velkommen efter endt mission og holde tale for dem og deres pårørende.
“Det har altid været en meget stor ære for Kasper Roug at få lov til at byde hjemvendte soldater velkommen hjem. For ham har det aldrig kun handlet om soldaterne alene, men også om de pårørende – forældre, søskende, børn, ægtefæller og partnere – som også har båret en stor del af indsatsen,” siger Kasper Roug.
Han understreger, at det for Danmark som samfund er afgørende at møde udsendte soldater med både respekt, taknemmelighed og konkret støtte – ikke kun i det øjeblik, de vender hjem, men også længe efter.
Samtidig mener Kasper Roug, at Vordingborg Kaserne skal styrkes i de kommende år. Kasernen skal være større, rumme flere ansatte og spille en endnu vigtigere rolle i både det lokale og nationale forsvarsbillede.
“Vordingborg Kaserne er en vigtig del af både kommunen og Danmark. Den skal udvikles, være større og have flere ansatte. Men lige så vigtigt er det, at Danmark går langt for at passe på sine veteraner. Det er en hjertesag for Kasper Roug, at vi som samfund siger tydeligt tak til dem, der har været udsendt, og til de familier, der har stået bag dem,” siger Kasper Roug.
Kasper Roug håber desuden, at han også fremover vil få mulighed for at tage imod hjemvendte soldater og markere deres indsats – herunder som medlem af Folketinget og som medlem af Forsvarsudvalget.
For Kasper Roug ligger der en stor værdighed i selve hjemkomsten, ”Det er ensomt og stå og holde en tale for veteraner og pårørende, men også meget ærefuldt og jeg er meget taknemmelig for de gange jeg har repræsenteret Folketinget”.
























