Se Kalvehave fra drone.
Første gang Kalvehave nævnes er starten af 1300 tallet. Det menes, der har været gjort store sildefangster i området. I dag er det en hyggelig lystbådehavn med joller og fiskerbåde, lige ved Mønsbroen. Kalvehave havn har 300 bådpladser.
Færgegården fungerede oprindeligt som et traditionelt badehotel. I år 1900 nedbrændte det, og blev erstattet af den nuværende bygning, som i 1984 blev totalt renoveret, udvidet og ombygget til Feriecentret Østersø Færgegård, se www.faergegaard.dk, med 21 Time-Share lejligheder samt en separatejet erhvervs-ejerlejlighed med fortsat restaurationsdrift.

Dronning Alexandrines Bro, er beliggende mellem Kalvehave på Sydsjælland og Møn. Ud over det officielle navn kaldes broen også Mønbroen, Ulvsundbroen og Danmarks smukkeste bro. Den er opkaldt efter dronning Alexandrine, der var gift med Christian X. Broen er bygget fra 1939 til 1943 og er 745 meter lang.














































