Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø
salg af både cp bådformidling

Grundlovsmøde i idylliske omgivelser

Fem partier havde vanen tro slået sig sammen og afviklede grundlovsmøde på havnen i Kalvehave.

Margrethe Auken er en fantastisk taler og samtidig morsom.

På Kalvehave Havn og Den Gule Stald havde flere partier slået sig sammen til et fælles grundlovsmøde. Det var de Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Brian Bressendorff (A) havde i sin tale en del om, at vi har for travlt, at vi skal finde tid til traditioner og familien, det der binder os sammen. -Vi skal finde tiden til at finde værdierne, nu lyder jeg måske som en konservativ. Min bøn er, at vi alle sætter tempoet lidt ned.

Sigrid Friis er kandidat til Europaparlamentet for De Radikale Venstre (R): -Vi skal vende skuden, vi skal skifte kurs med den grønne omstilling, det går for langsomt. Vi Radikale foreslår en ny grøn grundlov. Ud af alle FNs medlemslande (193) har de 149 en grønd grundlov, Danmark har ikke. Mit budskab er bla. at vi skal kunne se ud over os selv!

Margrethe Auken (SF), ventede man på da hun var forsinket. Hun er en utrolig levende taler, morsom og nærværende , og snart fylder hun 80 år. Hun revsede mange, især inden for landbrug og fiskeri, hvor man f.eks. pludselig i Danmark gerne må bruge bundtrawl i ellers beskyttede områder. -De ødelægger havbunden og alt levende!

-Vi fejrer vores lidt mærkelige grundlov, der står en hel masse om kongen, skulle vi ikke lave den lidt om? Den er faktisk til for at beskytte os mod politikkerne. Men det er også vigtigt at en forfatning ikke bare kan laves om, som man gør i Polen, Rusland, Israel så magthaverne kan få mere magt og sidde længere. Vi har ytringsfrihed, ikke pressefrihed, det med muhammedtegningerne, det er at fornærme dem der er mindre end en selv! Vi har retten til at være kritiske. Vores grundlov er ikke blevet ændret siden 1953. Vi skal også have en grøn grundlov således man ikke bare bundtrawler i fredede områder, det er uhyggeligt hvad lobbyisterne kan få igennem. Vi burde have noget i grundloven der beskytter naturen. Og lad være med at lytte til kloakdebatten på de sociale medier!

-Jeg stopper om et år, så bliver jeg 80, jeg skal til at blive voksen og skal finde ud af hvad jeg vil, sluttede Margrethe Auken under stort bifald.

Brian Bressendorff (A)

Sigrid Friis

Sigrid Friis

Foto Anders Munch

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….