En enorm hal er ved at være klar til bygning af den nye Storstrømsbro.
Netavisen Vordingborg.in var inviteret til en rundvisning på Masnedø for at se hvor hvor langt man er med forberedelserne til bygningen af den nye Storstrømsbro.
Maurizio Romano (Construction Manager) der sidder med det store overblik gav først en gennemgang af projektet.
Her fik vi bla. at vide at der på Falstersiden laves en ny midlertidig vej, at der skal uddybes på havbunden for at skibene der skal benyttes overhovedet kan komme frem, at man har bygget et midlertidigt kajanlæg ud i havet på Falstersiden (se foto) osv.
Man har bygget to betonfabrikker som allerede er i gang med at producere beton til en masse “småopgaver”. Når de skal producere beton til phylon og broelementer bliver betonen pumpet direkte ud i produktionshallerne ad underjordiske kanaler.
Man er ved at færdiggøre en enorm hal som er 300 meter lang, 26 meter høj og 56 meter bred.
-Vi har lige fået monteret en af Danmarks største porte på hallen, fortæller OHS-inspektør Gert Mortensen. (OHS – occupational health and safety – arbejdsmiljø og sikkerhed )
Efter planen skal hallen stå færdig 1. november 2019 hvorefter produktionen af de enorme broelementer går igang. Her er det vigtigt at temperaturen ikke kommer under 10 grader.
For enden af hallen står nogle store “kraner” der skal være med til at bringe elementerne videre ud og til sidst op på nogle store fartøjer der fragter dem videre ud.
Der ligger et stort bjerg af slagger som er samlet ind i fra Danmark. Disse slagger skal være fyld inde i den store pylon.
Man vil benytte det tidligere varmeværk til gartneriet til at varme hallerne op med.
Efter planen skal den nye Storstrømsbro være færdig i 2022.
VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker 31. oktober.