Turneringen “Vordingborg Kommune/Møns Bank Møn Open 2019″ skydes igang i weekenden.
Knud Erik Petersen, som er Turnerings og kommunikations ansvarlig for Møn Golfklub skriver:
Igen i år, kan man glæde sig over det skrappe felt der er samlet til Møn Open.
11 herre juniorer og 9 dame juniorer fra de danske landshold er samlet på Møn. Der mangler faktisk kun en enkelt dame junior i at alle er til start. Desuden er der en stærk svensker med i feltet. Så det tegner til igen i år at blive en utrolig spændende turnering med golf af meget høj klasse.
Banen står flot. Kom ud og se noget af det bedste golf der kan ses i Danmark.
Turneringen skydes i gang Lørdag kl. 8.00, der spilles 2 runder lørdag, hvorefter de 9 bedste piger og de bedste 27 drenge spiller om sejren søndag fra kl. 8.00.
























