I går skrev vi om, at Møllers Grill i Vordingborg arrangerer jul for værdig trængende. Men der er også en sponsor bag ved arrangementet.
Indehaver af Møllers Grill i Vordingborg, Anders Møller, giver tilbage med velgørenhed i form af jul for værdig trængende. En smuk gestus.
-Vi skal hygge os, synge og spille og synge sammen. Jeg vil gerne give noget tilbage, og jeg har muligheden, fortæller Anders Møller.

-Vi er meget glade for sponsoratet fra Storstrøms Forsikring, lyder det fra Anders Møller, der her er sammen med Susanne Møller.
Det er Michael B. Thelle fra Storstrøms Forsikring som nok skal have æren af sponsoratet.
-Anders Møller har vi tidligere været i dialog med og nu havde han fået denne gode ide med julen, så ringede han til os, vi havde jo en god relation, og vi vil gerne give noget tilbage, og det harmonerer jo godt med vores værdier og hvordan vi vil være kendt i området, lyder det fra Michael B. Thelle, Storstrøms Forsikring.
Storstrøms Forsikring har bla. et slogan “Hjælpen er nær”, det kan både forstås som når nogen er i nød, men også i andre sammenhænge. Og kan også forstås som nogen der er nær ved, altså lokale. Storstrøms Forsikring har hovedsæde på Farø.
-Vi vil gerne støtte over en bred kam sålænge det harmonerer med det vi selv går og tænker. Vi har bla. støttet sommerkoncerterne på Algade i Vordingborg, samt en masse små klubber og foreninger.
-Når vi kan være med til at skabe noget liv og gode arrangementer, så er det fordi vi også gerne vil være en arbejdsplads, der er med til at styrke lokalområdet, slutter Michael.
.
LÆS OGSÅ: Jul for værdig trængende på Møllers Grill – en smuk gestus
…























