Den 101-årige “Blomsterdame” Karen Agnete Viborg havde den store ære at overrække en buket blomster til prinsessen.
I forbindelse med at Historisk Botanisk have havde 100 års fødselsdag, var H.K.H Prinsesse Benedikte på besøg og rundvisning i haven.

Der blev hilst på 2. viceborgmester Michael Seiding Larsen, kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune, direktør Museum Sydøstdanmark Keld Møller Hansen, chef for Afdeling Trafik og Ejendomme Lise Hansen Thorsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen-Margrethe Olsen og landskabsarkitekt Mette Larsen.
Borgmester Michael Smed holdt tale.
-Det er en have vi er stolte af i Vordingborg Kommune. En lille have sammenlignet med andre historiske haver men med stort planteindhold.
-G.N. Brandt skabte haven som en genfortolkning af hvordan en renæssancehave kunne have set ud med en rigdom af gamle danske læge- trolddoms- og køkkenurter og nyttige vilde planter.
Derefter var der tale fra formanden for Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur Karen-Margrethe Olsen som samtidig overrakte et diplom til borgmesteren for Danmarks Betydningsfulde Haver.
Efter en lukket reception var der også fremvisning af skeletter fra borgen samt fremvisning af udgravningen hvor man kan kigge arkæologerne over skuldrene medens der graves.
Foto Anders Munch



































