CIDER-IVÆRKSÆTTERE – Kira og Nicole er i gang med at lave cider på rigtig håndværksmanér i Ny Borre. Ambitionen er både at gøre det til levebrød og skabe særligt miljø omkring æblefabrikken på den gamle bondegård
God snak om cider over en lokal bagers fortræffelige citronmåne.
Vi fik lov forleden formiddag at besøge ciderbønderne Kira og Nicole på den røde gård i Ny Borre, der har fået et nyt moderne landbrugs-liv med at lave tålmodig cider i tanke i den gamle lade.
Vi har mødt dem, mens de ser frugterne af deres første høst og er i en indledende fase som tilflyttede iværksættere udi cider-produktionens ædle kunst. En fremstillings-kunst som Kira har en del års erfaring med.
– Vi er nået til der, hvor vi har lavet de første over 7.000 liter cider og nu skal vi have det mere ud i verden og snakker for eksempel med flere butikker og restauranter. Men det går godt, vi har ikke noget at klage over og i gang med at prøve markedet af, siger Nicole.
Drømmer om fællesskab mere end vækst
Vi kommer hurtigt ind på, at deres ambitioner ikke er at lave større produktion, men at skabe en form for åben farm i ciderens navn for fællesskaber.
Både i form af undervisning og workshops i alt omkring æbler og cider samt arrangementer og udlejning af den tidligere stald til andre, der finder ro og inspiration til møder i den gamle stald.
Med åbne muligheder for picnic i æblehaven og plastiktraktorer kørt i stilling til børneliv under åben himmel. Et fællesskab med udgangspunkt i æblerne. Det kræver en del arbejde og renovering og finansiering den kommende tid. Og tilladelser fra myndigheder.
Kira og Nicole i deres markedstelt
De tager på markeder
Måske har du mødt dem. De har præsenteret sig med smagsprøver og salg til Bondemarked på Oremandsgaard Gods, til Tirsdagsmarkeder i Stege, på Folkemøde Møde og til de lokale markeder på Piazza Del Borre, som den lokale café står bag.
Golden Hour-cideren står på hylderne hos Noorbohandelen og Møn Is, som har et større udsalg af lokalt producerede varer. Samt i både haner og flasker på et par caféer i København.
De er ved at få bygget en webshop. Du kan også bare ringe til de to bønder og aftale at komme forbi og købe.
Det var der pudsigt nok påfaldende mange som gjorde sidste uge.
De lever ikke af det endnu. Begge har andre jobs.
Nicole har en akademisk karriere ved siden af. Men cider-livet vokser langsomt mellem deres hænder og de andre jobs betaler eventyret.
Lagt hårdt ud med medaljer for første høst
For nylig fik Golden Hour Cider tre medaljer til International Cider Challenge i England i konkurrence med cider-producenter fra blandt andet USA og Japan hvor cider har vokseværk og mange andre lande.
Kira har en del års erfaring som ciderbonde i Tyskland og har før vundet medaljer.
Men at det skulle blive til to af sølv og en bronzemedalje ved årets International Cider Challenge havde hun ikke satset på.
Nicole havde tilmeld flere af deres varianter.
– Så kunne vi i hvert fald få god feedback på den første høst, siger hun.
Den, der fik sølv, hedder Blue Hour og er en klassisk cider og Firelight er cider med tilsat solbær.
Typen Oak Ember er en cider lagret på franske vin-egefade Den fik en bronzemedalje og er familiær til vin.
– Det giver selvfølgelig tro på tingene, at vi også kan lave god håndværks-cider med kvalitet på Østmøn. Det fjerner tvivlen om, at frugthaven, jorden og den nye kombination af æblesorter fungerer godt, siger Kira.
– Ja, og det siger noget om, hvor dygtig Kira er, indskyder Nicole.
OPLAGT STED – Der var gang i smagsprøverne til Æblernes dag i Stege sidste weekend
Uden filter og lang lagring
Makkerparret overtog gården i foråret 2025, og det er æbler fra sidste års høst, som bliver tappet på flaskerne nu.
Golden Hour Cider er et såkaldt small batch cideri med egen frugthave og de har selv bygget produktionshallen op fra bunden i den gamle lade.
Deres tilgang til at lave cider er at lade cideren fra friskpressede æbler lagre længe og bundfælde i tankene og ikke at filtrere den. Det giver den reneste æblesmag. Du mister for meget af smagen ved filtrering, forklarer Kira.
– Fra et kvalitetsperspektiv betyder det, at når det står så længe, får forbrugeren et produkt, der er meget modnet og af høj kvalitet, fordi vi har givet det tid, siger Kira og fortæller, at der er veje til at fremskynde processen med et større maskineri og tilsætningsstoffer. Det vil Golden Hour ikke.
– Hvis du producerer håndværkscider, er tiden et værktøj, siger hun.
De tapper op til. 8.000 liter cider i en række varianter i år.
Havde sjældne sorter med
Kira havde 3,5 år gamle sjældne cideregnede æbletræer med af fransk og engelsk sort.
Og har allerede podet dem for at sikre arvefølgen.
Nu er de blandet med danske og tyske sorter og har et velvalgt liv under solen, jorden og vinden.
Heldigvis skærmer hallen lidt på dagene med strid vind. Det har været en tør sommer, så de er gået i gang med at konstruere deres eget vandingssystem ned ad rækkerne.
De danske sorter er i øvrigt Ingrid Marie og Spartan.
De bruger kun modne æbler plukket fra grenene. Ikke nogen nedfaldsæbler.
Tirsdagens tapning – På vej mod 8.000 liter lagret cider på flaske i det semi-automatiske anlæg
Det lokale islæt
– Det er vigtigt med variationen og det lokale islæt, forklarer Kira:
– Landbrug er ikke bare landbrug. Vores liv med cider-fremstilling og frugthaven er også et landbrug, der bidrager til diversiteten og et godt liv for fasaner andre dyr og insekter, siger hun.
Golden Hour Cider virker unægtelig til at være et gennemtænkt bryggeri med en hel produktionslinje og en ganske lille semiautomatisk tappemaskine. Men stor i deres størrelse, fordi den sparer dem en del tid på tapningen til sidst i processen.
Da de valgte gården fulgte der en del renovering med, men det var bygninger til deres drømme og ambitioner og der er have nok til at lave den mindre æbleplantage.
Det var også vigtigt, at den ikke ligger så langt fra Borre og, at der er naboer. Rigtig gode naboer har det vist sig.
Vejen gik over Fejø
Men hvordan har de egentlig fundet vej til at lave cider-fabrikken på Møn?
Det var heller ikke planlagt fra begyndelsen, fortæller de.
Kira har gået med hos den nu pensionerede pioner Jeppe Gents på hans æbleplantage og ciderproduktion Fejø Cider på Fejø. Både som ansat og for at få mere inspiration og oplæring.
Faktisk var hun i alvorlige overvejelser om at overtage den produktion på Fejø, men det kunne alligevel ikke lade sig gøre.
Makkerparret kiggede derefter på muligheder for en cider-produktion i Københavns-området, også på grund af deres andre arbejdsliv. Men det var ikke helt realistisk blandt andet med de høje lejepriser. Og så skete der noget andet.
Nicole og Kira føler sig godt tilpas på Møn
Kollegaerne viste an
– Jeg havde kollegaer, som fortalte om Møn, og jeg besøgte dem i deres sommerhus og faldt med det samme for den vibe der er her, og du er tæt på havet, siger Nicole.
Hun oplever, at folk i København er meget opmærksomme på Møn, og så var øen jo også i New York Times som et af verdens 52 anbefalede rejsemål.
De endte med tage rundt og kigge på en håndfuld ejendomme til salg og fandt den nedlagte røde gård i Ny Borre og slog til i foråret 2025.
Så er der fristende at skrive, at de ikke har set sig tilbage siden. Selvom det også har været hårdt arbejde, og de har lavet meget selv. Men de kan lide at være her.
– Jeg kan godt lide, at danskerne har en afslappet kultur, det får også til mig til at falde til ro, siger Kira. Hun synes vi har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
– Vi har flere venner, der reagerer på, at vi er flyttet hertil, som siger, at det vil de også gerne, siger Kira og griner.
Iværksætterne synes Møn er et godt sted at bygge cider-produktion op. Forholdene er gode omkring gården og danskerne virker parate til at købe lokalt producerede kvalitetsprodukter. Det falder naturligt for folk på landet, oplever Kira.
Den type produkter er omgærdet af mystik og hype oppe i hovedstaden, mener hun. Og nævner, at vi er foran nordtyskerne på den front.
Vi modstod oktobers kølighed og skulle lige se frugthaven
Fremhæver nabolivet
Kira og Nicole fremhæver de hjælpsomme naboer og landmand fra nærliggende marker, som på forskellige vis har hjulpet på vej og gjort deres til, at de nye cider-fremstillere føler sig velkommen.
De har for eksempel en nabo, som de gav lov til at parkere sin havetraktor i deres stald. Lige siden har de haft en fint passet græsplæne.
Kira måtte melde pas, da hun havde prøvet at få nye tanke bugseret ind i cider-produktionshallen i den gamle lade. Gode råd var dyre. En stor traktor kørte forbi ude på marken bag haven. Hun gik derud og klagede sin nød til landmanden.
Kort efter sørgede Benjamin Christensen fra Møn Is for, at tankene kom godt på plads.
De gav ham nogle flasker med de gyldne dråber som tak, og han spurgte om de var parat til at sælge cideren.
I dag er Golden Hour cideren en del af udvalget i Møn Is store butik med lokale varer.
På den sociale front fremhæver Nicole, at Café Borre betyder meget for dem som nye i byen og for hele området.
Den har ændret hele energien på Østmøn med leben i hverdagen, de mangeartede arrangementer og er et godt sted at hænge ud og møde mennesker.
– Det har været lærerigt at skulle bygge netværk op helt fra bunden. Det er helt sikkert en af vores nye udfordringer. Det var jeg ikke vant til i Nordtyskland, hvor jeg er fra og havde det med mig, siger Kira.
Hun var medstifter og producent i cider-virksomheden Apfelgold.
I øvrigt som en af helt få kvinder i Europa i branchen.
Den sproglige udfordring
Det har vist sig at give prøvelser med det sproglige. Hverken Kira eller Nicole er dansktalende, og det har givet udfordringer.
Især i dialogen med embedsmænd i kommunen og andre myndigheder.
Nicole er fra Seattle, Washington og Kira er tysker og taler godt engelsk.
De har nogle gange oplevet en modstand, fordi de ikke taler så godt dansk, men er ved at lære det.
Ikke generelt, men fra enkelte myndigheds-personer. Men det går bedre nu, fortæller de.
Det er vigtigt i bestræbelserne på at forvandle farmen til et decideret miljø for cider og landliv, som er en vej belagt med møder, ansøgninger og tilladelser fra kommunen, brandmyndigheder med flere.
Blue Hour er deres klassiske æblecider.
Cider skal have sin naturlige plads
Der venter et stort arbejde foran dem med at udvikle livet på gården og uddanne markedet.
De er ude i en mission for at få cider-drikken placeret naturligt i billedet.
Cider skal forstås og men også blive ligestillet med vin og øl hos os kunder.
Prisen er højere end for øl, men matcher en flaske god vin hos vinhandleren.
Det koster på den anden side af 100 kroner flasken.
Nogle mennesker forventer, at cider skal prissættes ligesom øl. Men når de hører fra Nicole og Kira, at cider bliver produceret ligesom vin, så forstår de det bedre.
– Basen af øl er vand, så der er ingen startomkostninger for at lave øl, og du har ikke en høst. Men basen af cider er ligesom vin, Det er plukket og bearbejdet frugt, og du har større startomkostninger.
Vi bruger meget arbejdstid og producerer det på en streng tidslinje for at få det til at smage godt, siger Kira.
Hun understreger, at det ikke er for at sige, det er bedre end øl.
Cider kommer bare ud med en anden pris.
Cider er mousserende, og det er bogstaveligt talt den samme metode, som når du laver champagne.
– Der er ingen forskel bortset fra frugterne. Så vores pris er virkelig ikke høj, og vi tjener ikke meget, siger Kira.
Oak Ember er den af deres cider-typer som er mest i retning af vin-oplevelsen
Bare være en del af livet
Drømmen for de to ciderbønder er, at det slet ikke skal være et emne, om du drikker øl, vin eller cider. Det skal bare være noget du gør, som du har lyst.
– Det ville det være dejligt, hvis folk bare får det sådan, at ligesom de gerne vil drikke et godt glas vin, så får de lyst til at drikke et godt glas cider. Det skal bare være en del af livet, siger de.
Kira minder om, at cider har en stærk tradition i hele Vest- og Nordeuropa, men også andre steder i verden. Det er ret nyt at dyrke druer til vin her mod nord. Det er blevet muligt på grund af klimaforandringer, mener hun.
Men der har været æbletræer overalt i mange hundrede år og de er blevet gæret, og der er lavet cider og juice af dem.
Vin er ikke mere værdifuldt
– Det er noget, vi alle var vant til. Vi drak cider, længe før vinen fra Frankrig kom hertil. Det er bare noget, vi har glemt, fordi vi har fået en idé om, at vinen fra Frankrig er mere værdifuld, siger Kira.
– Cider er faktisk glutenfri, indskyder Nicole og fortsætter: Den har et lavt alkoholindhold og den håndværks-fremstillede cider har meget få tilsætningsstoffer, så det er et rigtig godt alternativ og for dem, der ikke kan tåle gluten, er det en mulighed for at drikke med i sociale sammenhænge.
Gør det tilgængeligt med smag
I Golden Hour har de tænkt meget over at lave lidt sødere varianter, som passer til danskernes ønsker. For eksempel med smagen af hyldeblomst. Eller med smages af det mørke solbær, som også har en god forbindelse til familieskabet med vin.
– Det sødere gør det måske nemmere og mere tilgængeligt for folk at begynde at drikke vores cider, siger Kira.
Hendes egen favorit er en klassisk engelsk tør cider med meget garvesyre. Den er lidt barsk for folk, der ikke er vant til det.
Cider er en også god ledsager til mad og måltider, og det kunne Nicole godt tænke sig at gøre mere tydeligt for kunderne eller i samarbejde med nogle af de restauranter de aktuelt opsøger for samarbejde – også i lokalområdet.
Æblerne er på vej tilbage
Kira og Nicole oplever, at mange gerne vil tale om æblerne og brugen af danskernes vel nok mest foretrukne frugt. Vi spørger, fordi der er virkelig mange æbletræer i vores område, og hører, om de oplever, at os lokale er gode til at få frugterne brugt.
Kira bemærker, at de er mange Discovery-æbletræer her og Ingrid Marie også. Ja, og Aroma ditto.
– Folk kommer og snakker med os om mange ting omkring æbler, når vi er på marked. De vil gerne vide, hvilke sorter der er gode til cider, men også om at bruge æbler til juice og i mad, siger Kira.
Nye varianter på vej
De to ciderbønder pønser på at lave cider med hindbær og forskellige bær. Men også en ren cider, der er lidt sødere, fordi det ønsker køberne sig.
Planen med Golden Hour Cider er ikke som sådan en vild vækst og drømmen om at femdoble produktionen fra de nuværende cirka 8.000 liter.
De er cirka på det ønskede niveau og er mere fokuserede på, at få det afsat, for ”salget af cideren finansierer det andet fællesskabs-projekt”, som de siger.
Det miljø omkring æbler, landliv og cider de gerne vil skabe på Østmøn.
– Vi skal finde vejen til at finansiere workshop- og fællesskabs-miljøet og få alle tilladelserne i hus. Det er vores største ting, siger Kira til sidst.
Og så serverer de lige afslutningsvis et glas perry, pærecider, efter kaffen.
For den kan Kira også finde på at lave mere af. Det skal hun endelig gøre, siger vi bare.
