Er man interesseret i gamle motorcykler var der et optog på Møn lørdag der ville få mundvandet til at løbe.
Der var et såkaldt fladtanksløb hvor alle motorcykler der deltog var fra 1927 eller før. Den ældste motorcykel var fra 1914.
Lars Hillebrand, 51 år, bor i Karlslunde men er født og opvokset i Hårbølle, så det var helt naturligt for ham at være løbsarrangør på dette løb på Møn.
-Jeg har haft veteranmotorcykel siden 1984 og har nu en Harley fra 1923, fortæller Lars.
Til løbet var der tilmeldt 69 maskiner. En BSA-maskine brød sammen. -Der er altid en eller to der skal fragtes hjem, de har jo også nogle år på bagen, lyder det fra Lars Hillebrand.
Der var løbspause ved Thorvang fra klokken 12 – 14, hvor der var masser af mulighed for at kigge.
Om aftenen var der grillfest på Keldby Camping hvor de havde deres base.
Foto Anders Munch / Vordingborg.in

























