Frimann Hansen biler
Vores Taxa fra Vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Restaurant i Vordingborg kinesisk
Ingemanns bilpleje vordingborg
Sydsjællands Entreprenørservice
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, StegeDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Vordingborg køreskole
Picture of Ulrik Jensen

Ulrik Jensen

Udgivet kl. 08:02, d. 24. sep 2025

Fra bybud til bonede gulve

Købmand Niels Fog trak fuldt hus i Kulturarkaden

Godt 100 interesserede tilhørere lyttede med, da købmand Niels Fog tirsdag aften fortalte sin livshistorie ved et arrangement , der var blevet til i et samarbejde mellem Lokalhistorisk Forening og Vordingborg Bibliotekerne.
Med et forretningsimperium på 12 dagligvarebutikker i lokalområdet har købmand Niels Fog sat sit tydelige aftryk på Sydsjælland, og de fleste husker nok Fog Superland på Algade i Vordingborg og andre butikker i Præstø, Rønnede, Faxe, Blangslev osv. Han har været bybud og selv prøvet at arbejde for en arbejdsgiver som han betegner som et dumt svin, så Niels Fog tror og håber, at han selv som arbejdsgiver vil husket som fair og ordentlig. Niels Fogs morbror Poul Olsen havde forretning på Algade i Vordingborg, og det var Poul Olsen der inspirerede ham til at starte på Algade 81 – der hvor der nu er Normal.

Købmand Niels Fog fortalte sin livshistorie 

Selv betragter Niels Fog sit virke som selvstændig købmand som OK vellykket, men det er dog hans organisationsarbejde, som han selv er mest stolt af.  Som formand for bl.a. Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og bestyrelsesmedlem i en stribe organisationer – bl.a. Energinet – har Niels Fog været vant til at færdes på de bonede gulve, haft egen privatchauffør og ofte gæst ved arrangementer, hvor Dronningen og andre medlemmer af kongehuset har deltaget. Som en dygtig forhandler og kompromisets mand har Niels Fog været med til utallige svære forhandlinger og har nydt stor respekt også fra den anden side af forhandlingsbordet.
Niels Fog har modtaget både Ridderkorset og det endnu finere Kommandørkors.
Niels Fogs kone Ulla, som han har været gift med i 56 år og har tre børn med, har været med hele vejen, og han gjorde meget ud af at fremhæve, at hver gang han sagde ”jeg”, mente han ”vi”.
Dagligvarekæden blev efter mere end 30 års hårdt slid solgt i 2008, og familien lever stadig af de penge, som salget indbragte.

Niels Fog med sin hustru gennem 56 år Ulla

Niels Fog nåede også at blive valgt til kommunalbestyrelse og sad i en enkelt periode som medlem af økonomiudvalget og gruppeformand for Konservative. Selv betragter Niels Fog sig som ”social-konservativ” og også i byrådsarbejdet var han kendt for sin evne til at samarbejde.
Når Niels Fog kigger tilbage på sit politiske virke i Vordingborg, glæder han sig specielt over at have været med til at få DGI-huset sat i gang.
Musik fylder meget i Niels Fogs liv, og han er medlem af Næstved Byorkester og spiller xylofon med Præstøkoret. Af instrumenter har Niels Fog spillet på flere forskellige – også utraditionelle som sandpapir og skrivemaskine og har også spillet på olietønder i Trinidad.
Niels Fog kom også ind på sin opvækst og fortalte hvordan han som ”Tykke Niels” blev moppet – endda i en grad, så han den dag som 78 årig går over på den anden side af vejen, hvis han møder en af ”de drenge” som har moppet ham.
”Tykke Niels” , der dengang ikke kunne kravle op ad et tov i gymnastiksalen, har siden taget revanche og har som voksen løbet maraton seks gange, Vasaloppet på ski tre gange og prøvet at dykke ned til 40 meters dybde i Rødehavet.
78 årige Niels Fog er nu pensionist og spiller golf med Ulla på Marielyst, hvor familien også har sommerhus. Der går meget tid med hus og have i Nyråd, og så fylder musikken stadig meget. Og så elsker Niels Fog at lave mad…
Aftenen sluttede med fællessang af Poul Dissings hyldest til Danmark “Godmorgen lille land”.

I pausen var der lejlighed til en snak deltagerne imellem og med Niels Fog.

 

3 timer siden

49-årig kvinde sigtet for butikstyveri.

3 timer siden

På Sydmotorvejen ved Tappernøje kørte 20-årig et godt stykke over 200 km/t.

20 timer siden

Dansk Folkeparti forlod budgetforhandlingerne i Vordingborg Kommune efter en række gode og konstruktive drøftelser.

23 timer siden

Der er indgået en bred aftale med fokus på velfærd og det gode liv for

24 timer siden

Erik Hemmingsen der er kendt i brede kredse for at have oprettet og lede Rundsvingsinstituttet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
24 timer siden

Erik Hemmingsen der er kendt i brede kredse for at have oprettet og lede Rundsvingsinstituttet

3 dage siden

Seniorrådet, Danske Seniorer, Ældresagen og Faglige Seniorer (Klub 44%) har i fællesskab arrangeret et ældrepolitisk

3 dage siden

Annonce: Er din datter nysgerrig på spejderlivet? Så er der en oplagt mulighed for at

3 dage siden

Dagene bliver langsomt kortere. Temperaturen falder og løvet skifter til røde og gule nuancer på

4 dage siden

Annonce: Kunstnernetværket Møn Sydsjælland udstiller på Rosenfeldt Gods.

4 dage siden

Annonce: Informationsaften, eller som vi også kalder det tage en ven med aften.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –