Sven Vejlø – et liv i billeder, mennesker og Algade
I dag søndag den 11. januar fylder Sven Vejlø 80 år. Fødselsdagen blev fejret i går på Café Einstein i Vordingborg, og i den anledning deler vi her hans historie.
“Jeg endte dér, hvor jeg hørte til”
For de fleste i Vordingborg behøver navnet Sven Vejlø ingen nærmere forklaring. I mere end 30 år var han fotohandler i Algade – altid imødekommende, altid hjælpsom og med tid til både kunder og snak. Selvom fotobutikken for længst er blevet til kunsthåndværk- og brugskunstbutikken Du Milde Himmel, lever Sven stadig stærkt i byens kollektive hukommelse. Men vejen til et liv i billeder var ikke planlagt fra starten.
“Som ung var det faktisk urmager, jeg havde i tankerne,” fortæller Sven. “Men det blev jeg frarådet af en urmager – så måtte jeg jo finde på noget andet.”
Fotografi havde længe været hans hobby, og derfor begyndte han at lede efter en læreplads. Han fik plads hos Kongsbak på Strøget i København og var både glad og stolt, da han fortalte det til sin klasselærer. Svaret kom prompte:
“Du skal ikke til København.”
I stedet pegede læreren på en ny fotohandler i Næstved, hvor Sven boede dengang. Læreren tog selv kontakt – og dagen efter fik Svend besked: Han skulle på handelsskole efter sommerferien og havde nu en læreplads i Foto-Huset i Næstved. Aftalen i København blev annulleret, efter at indehaveren af Foto-Huset havde talt med Kongsbak, hvor han selv tidligere havde arbejdet.
“Det var egentlig dér, det hele blev lagt fast – uden at jeg selv helt vidste det,” siger Sven. “Det blev starten på mere end 50 år i faget.”
Der gik nogle år, før han for alvor slog rødder i Vordingborg. Efter sin tid som soldat på Stensved Kaserne ønskede han at prøve fotohandlen af forskellige steder i landet. Det blev til job i Hellerup, i Magasin du Nord og i Nakskov. På et tidspunkt trængte han til forandring og skiftede spor.
“Jeg blev faktisk lidt træt af fotohandel og ville prøve noget helt andet,” fortæller han.
Det førte ham til forsikringsbranchen med ansættelser i Hafnia og Baltica samt et ophold på Forsikringshøjskolen. Men savnet meldte sig.
“Jeg fandt ud af, at det var foto og mennesker, der passede mig bedst.”
Inden han kom til Vordingborg, arbejdede han som sælger for et foto-engrosfirma og kørte i halvandet år rundt på Fyn og i Jylland. Det var her, han så annoncen om en fotobutik til salg i Vordingborg. Den købte han i 1978 – og blev i Algade i 32 år.
Ilse, Sven og Dorte . De har lige skiftet inventaret i forretningen ud juli 1988.
“Det var nogle fantastiske år,” siger han. “Og jeg nåede at opleve hele udviklingen fra analog til digital – det var vildt at være en del af.”
Nogle opgaver satte sig særligt fast. Blandt andet arbejdet med billeder til udsendte soldater i Kosovo.
“Filmene kom onsdag eftermiddag og skulle være klar senest torsdag formiddag klokken 10. Der blev knoklet til langt ud på natten,” fortæller Sven. “Når personalet var gået hjem, hjalp min kone – og børnene var også lidt med.”
En anden gang ringede politiet med en hasteopgave. En film skulle fremkaldes hurtigt – den kunne muligvis vise en savnet fransk kvinde ved Møns Klint i forbindelse med et skred.
“Det vakte lidt opsigt i gaden, da en motorcykelbetjent med fuld udrykning holdt foran butikken,” mindes han. “25 minutter senere kørte betjenten igen – med billederne.”
Ud over butikken engagerede Sven sig dybt i byens handelsliv. Han var formand for Kernen, senere for Handelsforeningen og derefter for Facaderådet.
Arni Berg og Sven murer et dokument ind i soklen i byporten ved slotstorvet 1991.
“Det gav mange spændende opgaver – og også en del kritik,” siger han med et smil. “Min mor klippede alle artikler ud fra aviserne. Det ser ud til, at jeg indimellem var i kraftig modvind.”
Et område, han især husker med glæde, er arbejdet med renoveringen af Algade.
“Tiden omkring omdannelsen af Algade til sivegade var spændende,” fortæller han. “Med Birthe Helt som forkvinde blev forslaget vedtaget, men fordi renoveringen blev delt op i etaper, blev gaden aldrig helt udført efter tegningerne.”
Han mener stadig, at der er idéer i de oprindelige planer, som er værd at tage frem igen.
Alle butikker fik en riskost, så Algade kunne være nyfejet om morgenen, inden kunderne kom.
“Der er elementer, som kunne gøre Algade mere tilgængelig – til gavn for både forretningerne og bylivet.”
Portræt af Sven fra hans fødselsdagsfejring i går på Café Einstein, hvor familien fik højtbelagt smørrebrød om eftermiddagen.
Handelsforeningen havde indkøbt en flagguirlande til ophængning i Algade, men kommunen sagde nej, da de syntes, det var en øjebæ.
Karsten og Marianne købte butikken i 2008.
Da Sven fik sit første minilab, fik han en aftale med Foxdal om afhentning af brugte kemikalier, så intet blev hældt i kloakken. Sven måtte selv betale for dette. Billedet er fra begyndelsen af 1990´erne.
Billedet er fra dengang, man måtte køre bil i Algade.
