Det var en mand med en kasse fuld af dokumenter i Præstø, der bragte Eva Damsgård til dåd.
Nu har hun skrevet tre historiske værker med afsæt i lokalområdet.
Aktuelt det digre værk om slægten Hage med det store vingefang i det danske samfund.
Eva Damsgård i Præstø Boghandel
Boghandler Hanne Karlsen i Stege er ikke i tvivl. Hun har set mange bøger med lokalhistoriske ambitioner i sin tid. Eva Damsgårds om slægten Hage, kalder hun for ”et helt igennem fantastisk og veldokumenteret værk”.
Der var da også fulde huse forleden, da Eva Damsgård blev interviewet af en anden lokalt boende journalist, Dorthe Krogsgaard i Morten Reenbergs Gård ved Stege Kirke.
Det var kirken sammen med LitteraturSelskabet Nordbrandt, der havde bragt d’damer til huse i anledning af værket ”Slægten Hage – fra egnshistorie til danmarkshistorie”.
Nutidige relationer
I øvrigt en aften hvor flere tilhørere rejste sig og fortalte om deres egne relationer med Hage-slægten. En havde holdt jul på Oremandsgaard Gods som barn, en anden havde lært slægten at kende gennem lærerseminariet i Vordingborg.
Mindre aftryk mellem mennesker, end de store bedrifter slægten har gjort for samfundet, men som siger noget om lokale forbindelser også i vore dage.
Dem der var på bondemarked på Oremandsgaard i weekenden og boltre sig i lækre, lokale varer med et grønt aftryk, eller de der tog til kammermusikfestival på Husflidsskolen, en del af godset, synes nok også at Hage-slægten er ganske present med vores dages godsejer August Friedenreich ved roret.
Godset er blot et af omdrejningspunkterne for slægtens historie gennem fem generationer.
Eva Damsgård flankeret af Dorte Krogsgaard i fyldt sognegård i Stege
Opdagede historien på sin vej
Eva Damsgård fortæller, at Hage-slægten har sat store aftryk i Danmarkshistorien.
– De har været modige, frihedselskende og fremsynede, optagede af samfundsforhold og altid med et blik for samfundets svageste, siger hun.
Og undrer sig lidt over, at der ikke er andre, der har taget den samlede fortælling om slægten op før.
Eva skrev sin debutbog ”Præstø Krønike – folk og fæ omkring havnen gennem 200 år” som Museum Sydøstdanmark udgav i 2021.
Museums-organisationen ønskede også en krønike om Stege, og Eva gik på opdagelse arkiverne.
Det var i den indledende research, hun fik øjne på Hage-slægtens fascinerende og imponerende vingefang. At fortælle deres samlede historie tændte en ild i hende. Et bål, der ikke kunne rummes i en specifik krønike om stege. Dertil har slægten bredt sig for langt i landskabet.
For at gøre en lang historie kort, bandt hun an med slægtens historie. Krøniken om Stege og samarbejdet med museumsorganisationen blev sat på hold.
Gennem tre år arbejdede Eva sig igennem arkivalierne og i foråret 2026 udkom ”Slægten Hage – fra egnshistorie til danmarkshistorie”.
Starter på Steges havnefront
En fortælling, der starter på havnefronten i Stege i 1759 med skibsreder og købmand Christopher Friedenreich Hage og breder sig derfra ud i landet, ind i Folketing og Landsting, ind i indførelsen af retsstaten, oprettelsen af Sø- og Handelsretten, 10 Hager er blevet riddere af Dannebrog, tilsammen har fem fra slægten siddet 111 år i Folketinget og Landstinget, de ejere af flere godser, har skabt kunstmuseet i Nivaagaard, startede økologisk landbrug før alle andre m.m.
– Det er imponerende en slægt fra Møn og Sydsjælland kan sprede sig til København, Nakskov og nærmest hele landet og får så stor betydning i samfundet. Det er ret specielt, siger Eva Damsgård.
Pudsigt nok var det svært for hende på hendes talrige besøg på Møn at finde synlige vidnesbyrd om slægtens utrolige liv og samfundsindsats.
– Det har jeg ikke kunnet. Men i Riddersalen på Christiansborg Slot ser jeg nogle af dem. Hother Hage er afbilledet med tre af grundlovens fædre på dronningens gobeliner og de for eksempel også repræsenteret på Thorvaldsens Museum.
Bertel Thorvaldsen var ven med stamfaderen Christophers datter Bolette og hendes mand.
De dannede den kommission, der fik museet opført, siger Eva.
Retsstatens fader
Et eksempel på indvirkningen er Hother Hage, en af stamfaderen Christophers 10 børn. Han bliver hyldet som retsstatens fader især på det strafferetslige område. Lokalt i Stege, står der en renoveret mindesten for ham på kirkegården.
Den tidligere tilflytter og anerkendte VS’er Preben Wilhjelm fik sammen med tidligere Venstre-borgmester Knud Larsen, sat i stenen i stand og markerede 101-året for retsplejeloven i 2021 i en mindre samlet flok.
– De måtte erkende, at der ikke var mange på Møn, som kendte til Hothers Hages virke på den front, mener Eva.
Det har hun tænkt lidt ekstra over, mens hun arbejdede med slægtsværket. Hvor meget vi egentlig nu til dags tager for givet omkring grundlovssikrede rettigheder, retssikkerhed med mere.
Hother Hage oplevede i øvrigt ikke selv lovdelen af retsreformen. Han døde i 1872 og retsreformen blev stemt igennem i 1919. Men hans kamp for den enkeltes retssikkerhed og studierne i retssystemer, blandt andet dannede grundlag for reformen. Blandt andet det med, at du er uskyldig indtil andet, er bevist og har ret til at forsvare dig.
Johannes Dam Hage er kort fortalt et andet eksempel fra slægten. Han kæmpede mod enevælde og for grundloven og den medfølgende frihed. Kongen var af samme grund efter ham, og Johannes fik en dom på livsvarig censur i 1837. Eva fortæller, at han var lidt udfordret mentalt, Det endte med, at han tog sit eget liv efter dommen.
De lokale spor
Apropos kendskabet lokalt spørger vi Eva, hvor vi kan se spor efter Hage-slægten i vores hverdag.
Hun nævner en række steder.
Der er Hages Gaard i en stor gul bygning nær havnen i Stege, lige efter du er kørt over Storebro.
Der er også en Hagesvej i Stege inden for voldene.
I Rådhusgade ligger værestedet Oasen indenfor handicap og psykiatrien. Den bygning opførte Vilhelmine gift med stamfaderens søn Alfred Hage og drev børnehjem der gennem mere end 50 år.
I Møllebrøndstræde ligger, nær det lokale bibliotek, en ældre gulstenet ejendom med lejligheder. Den opførte slægten og husede fattige enker gennem 100 år. Det er også lejligheder i dag.
Johannes Hage arvede Nivaaaard Gods og grundlagde Nivaagaard Malerisamlingen.
Han byggede også kirke, skole og hospital i området.
Oremandsgaard Gods har tråde ud til alskens aktiviteter og erhvervsliv i vores område.
Det var især Alfred Hage, der var en dygtig forretningsmand og en af Danmarks rigeste handelsfolk, også folketingspolitiker, der købte mange godser ind i slægten. Blandt andet Oremandsgaard i 1860, som også er gået i arv gennem fem generationer frem til i dag.
Økolog før alle andre
I nyere tid fik foretagsomheden en anden form, som i høj grad præger udvalget af nutidens fødevarer. Daniel Hage, der var fjerde generation på Oremandsgaard Gods omlagde hele landbruget først til biodynamisk og sidenhen økologisk drift.
– Han var i den grad en pioner på det økologisk område og en hovedkraft bag at få indført det røde økologimærke i landet. Vel og mærke i en tid, hvor landbrug var konventionelt med sprøjtemidler og kunstgødning. De andre bønder i omegnen grinte ad ham. Men han var stålsat, siger Eva.
Omlægningen skønnes det kostede 30 millioner kroner for Daniel.
Det så nok også lidt sort ud, da August overtog godset i 2013 med en gæld på efter sigende 70 millioner kroner og en gæld på renteudgifter på 5.000 kroner om dagen.
Men ifølge Eva har han formået at vende udviklingen, fået sat avlsbygningerne i stand, der er fyldt op med mange selvstændige erhvervsdrivende, som lejer sig ind. F.eks. en møbelpolstrer, snedker, arkitekter, en tømrer og flere kunstnere m.fl.
Godset er selv med i Destilleriet Radius, salg af økologisk kød han og lejer hovedbygningen og husflidsskolen ud. August bor med sin familie i et af godsets huse.
Rigsarkivet har været essentielt
Rigsarkivet blandt andet været en righoldig hjælp til at lave den slægtshistoriske bog udover, hvad der findes af bøger og andre historiske kilder. Eva har også haft adgang til godsets arkivalier.
– Rigsarkivet er et fantastisk gode. Det gemmer på hele Danmarkshistorien og alle danskeres historie. Jeg har haft stort hjælp af historikere derinde med at læse skifteretsbøger fra Møn i 1790’erne skrevet med gotisk håndskrift. Det kan jeg ikke.
De har hjulpet mig ind til hovedkilden, forklarer Eva.
Eva signerer slægtsværket i Morten Reenbergs Gård.
Lidt om Eva og arbejdsform
Eva Damsgård er journalist og begyndte sit otium i 2016 efter cirka 20 år på nyhedsbureauet Ritzau, hvor hun skrev om økonomi, finanslov og ”hvad vi skal leve af”, som hun udtrykker det.
Hun havde ingen planer eller visioner om at skulle skrive historiske bøger.
Men så var det manden med kassen i Præstø dukkede op med en kasse fuld af papirer og protokoller og spurgte hende ”Hvad kan det her bliver til?”. Det kiggede hun på og vendte tilbage og sagde: ”Det kan blive til en egnskulturhistorie”. Det blev så til krøniken om Præstø.
Så lavede Eva en historisk bog om det gamle rådhus i Præstø på bestilling fra – i øvrigt viceborgermester fra LA – Jacob Helles, der er lidt af en ejendomsbesidder i hjembyen Præstø.
Den hedder ”Købstadsliv” og udkom i 2023.
Derefter arbejdede hun samfulde tre år på Slægten Hage-værket.
Er der en rød tråd fra arbejdslivet?
Men er der egentlig noget i hendes arbejdsliv, der er en tråd til at blive sådan en forfatter som håndterer omfattende historisk stof? Umiddelbart siger Eva nej. Men så alligevel.
– At skrive om finanslove og samfundsøkonomi er ret indviklet. Det er et omfangsrigt og svært stof. Jeg tror, at det har lært mig at overskue store mængder af dokumenter og kilder i det hele taget og overskue kompleksitet. Min fornemmelse er, at det har trænet hjernen op, siger Eva Damsgård.
Når hun for eksempel sidder med arkivalierne om Hage-slægten koncentrerer hun sig om at finde det, der kan drive en handling i materialet og bestræber sig på at gøre én person ad gangen færdig i sin research.
Hun bruger ikke softwareprogrammer eller andre hjælpemidler til at holde overblikket.
– Min skrivehule hjemme flyder med dokumenter og overblikket laver jeg ved bunker på bordet, siger hun.
Hvad skal der mon så ske nu med tilfældets forfatter, der har vist sin særlige flair for at håndtere omfattende historisk materiale, er det tid til at gå på græs? Nej.
– Altså det har spredt sig lidt. Jeg har faktisk fået en bestilling på at skrive en bog. Nu skal jeg helt tilbage til starten af 1700-tallet. På Lolland, Langeland, Fyn mange steder, siger Eva og holder kortene lidt til kroppen.
”Slægten Hage – fra egnshistorie til danmarkshistorie” kan købes i boghandlerne i Præstø, Vordingborg og Stege. Den er udgivet af Grafisk Werk Præstø med støtte fra Liselund Fontænen, Møns Bank og Familien Hages Legat.
Eva Damsgård har fravalgt internetboghandlere for at støtte det lokale forretningsliv.
Et vindue i Præstø Boghandel
…
Støt det lokale og tilmeld dig vores lokale salgs-facebookgruppe, vær med i lodtrækninen af lækker kurv fra Kaffebønnen (Værdi 800 kr) ved at like opslaget
Bevar vore butikker/erhvervsliv. Handl lokalt. Vordingborg, Stege, Præstø
Der er flere gode sager i gruppen
