Vordingborg.in var på vej til en fotoopgave, og nåede lige at kigge ind til to debatter.
Det første kig var en debat om grøn omstilling med respekt for naturværdierne i Vordingborg Kommunes telt.
Regeringens ambitiøse mål om mere grøn omstilling forudsætter flere vindmøller og solceller på land. Men hvordan får vi gennemført den nødvendige grønne omstilling samtidig med, at vi fastholder fokus på at bevare og udvikle vores naturværdier og biodiversitet. I debatten deltager Anders J. Andersen (A) – kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Vordingborg Kommunes Klima- og Teknikudvalg, Jesper Adler (C) – kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Vordingborg Kommunes Klima- og Teknikudvalg, Kristian Borch – seniorforsker v/Aalborg Universitet, Lars Midtiby – direktør i Danmarks Naturfredningsforening og Brian Bressendorff (A) – tidligere formand for Socialdemokratiets Klima-, Energi- og Miljøudvalg, 2017-2021, stedfortrædende folketingsmedlem 2021-2022.
Det andet kig var en debat om “Jagten på de gode idéer – hvordan udvikler vi turismen på Møn?”

Fra venstre moderator Martin HH Bender, Steffen Steffensen, Carl Gustav Scavenius, Kristina Sloth ogBolette Christensen.
Debatten var arrangeret af Visit Sydsjælland og Møn. Destination SydkystDanmark indleder en skattejagt på de gode ideer på Møn og undersøger, hvorfor de ikke er blevet til noget. Mød de to lokale initiativtagere Carl Gustav Scavenius og Steffen Steffensen, samt Bolette Christensen, direktør i Business Vordingborg og chefen for det hele, kommunal direktør Kristina Sloth. Dagens moderator er Martin HH Bender, direktør i Destination SydkystDanmark.
Foto Anders Munch.





























