Folkemøde Møn åbnede i går i perfekt vejr. Fredagen var for de unge som strømmede til fra nær og fjern i tusindvis. Og lige fra start var der klimademonstration.
Demonstrationen startede ved Storebro og gik gennem Storegade til Gåsetorvet og tilbage til Torvet og hovedscenen.
Åbningstalerne var af formand for Folkemødet Erik Harr, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og formand for Ungeforum Vordingborg Eva Dahl Abildgaard. Alle tre havde focus på klimaet og miljøet.
Først måtte man dog igennem nogle tekniske udfordringer med teknikken inden man fandt ud af, at det var batteriet der var løbet tør for strøm.
-Over halvdelen af co2 udledningen er sket efter 1990, lød det fra Erik Harr.
-5 tykke streger under at vi kan gøre en forskel. I unge har vist et kæmpe ansvar under coronaen. I starter dagen i dag med en klimamarch. I lægger pres på politikerne og forandringer kommer ofte fra ungdommen. Lad være med at tro at vejen er direkte og nem for at få succes, sagde undervisningsministeren i åbningstalen.
-Et ord som meningsløshed er den værste følelse jeg kender til, lød det bla fra formanden for Ungeforum Vordingborg Eva Dahl Abildgaard, der leverede en rigtig god tale.
Foto Anders Munch