Økoladen i Næstved Sødt
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vores Taxa fra Vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
GF Forsikring vordingborg
OT Skabe i Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Sara Hair Studio Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 11:34, d. 19. sep 2022

Flytter fra storbyen til bla. Møn

Ekspert: Familier fortsætter med at flytte fra storbyen. 

Møns klint dronefoto

Møns Klint. Foto Klaus Lohmann

 

Pressemeddelelse:
Under corona flyttede flere fra byen ud på landet, og trenden fortsætter efter pandemien, hvor især familier fortsætter med at vende storbyen ryggen. Ifølge fremtidsforsker fortsætter udviklingen, og blandt andet på Møn oplever Vordingborg Kommune stor efterspørgsel.

Urbanisering og affolkning af landsbyer og yderområder har været dagsordenen fra finanskrisen indtil corona-pandemien og støt stigende huspriser i de store byer fik flere til at indse, hvilke kvaliteter der er ude på landet og i mindre bysamfund.

Landets tre største byer har de seneste år oplevet en nettofraflytning af især familier med børn, og senest har også landets fjerdestørste by, Aalborg, oplevet en nettofraflytning.

For fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er det ikke en overraskende udvikling. Han pointerer, at 10’erne var en atypisk periode, hvor danskerne søgte mod storbyerne.

– Tiden efter finanskrisen indtil corona var atypisk, når det kommer til flyttemønstre. Det har nemlig historisk været sådan, at især børnefamilier er søgt ud af storbyerne, når forældrene er færdige med at studere. Sådan var det før finanskrisen, og nu ser vi igen, tendensen er stærk. Især de mindre byer trækker i danskerne, hvis der er skole, indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv, forklarer han.

Ifølge Jesper Bo Jensen vægter husets stand og størrelse samt luft og natur højere for mange børnefamilier end en central placering i for eksempel København. Hovedstadskommunernes indbyggere flytter både ud i forstadskommunerne, men også længere væk, hvor der er endnu mere luft og natur.

Møns sammenhold og natur trækker

Et af de steder er Vordingborg Kommune, hvor de i særlig grad mærker en tiltrækning ved Møn-området, der byder på noget af landets mest spektakulære natur.

– Vi mærker generelt en stærk interesse for vores kommune, og blandt andet på Møn har der over en længere årrække været en positiv tilflytning. Når vi spørger vores nytilflyttere, så er det typiske svar, at det er naturen og et rigt foreningsliv, der har været afgørende for deres beslutning om at flytte.

– Det er kun de unge voksne, der i dag flytter fra Møn, formentlig for at studere. Til gengæld strømmer børnefamilier og de ældre generationer til. Hvor vi tidligere kæmpede lidt med at få ressourcestærke familier til at komme, har vi de seneste par år også set, at husstandsindkomsten og arbejdsfrekvensen hos tilflytterne er kraftigt stigende, forklarer Ole Hampenberg Andersen, der er centerchef for Kultur, Fritid og Udvikling hos Vordingborg Kommune.

Fra 2016 til 2019 var der på Møn et flytteoverskud på cirka 60 personer årligt, mens det tilsvarende for corona-årene 2020 og 2021 var over 100 personer.

Interessen aflæses i boligpriserne

Ifølge Ole Hampenberg Andersen viser flyttetallene en tydelig corona-tendens, hvor tilstrømningen er accelereret fra et allerede fint niveau. Præcis som det har været andre lignende steder i landet.

Også på boligpriserne er interessen til at få øje på. Ifølge tal fra Finans Danmark steg huspriserne i Stege, der er det største byområde i Møn, med hele 31 procent fra 2020 til 2021.

– Vi glæder os over, at boligmarkedet på Møn og i resten af vores kommune har haft det godt de seneste par år. I lange perioder har vi jo ikke oplevet samme prisstigninger som i områderne tæt ved København, men med de ændrede flyttemønstre, ser vi forhåbentlig ind i en periode med fortsat fremgang i boligpriserne. Det vil alt andet lige være positivt for kommunen, da det øger indbyggernes lyst til for eksempel at forbruge i de lokale butikker og dermed skabe positive ringe i vandet, siger Ole Hampenberg Andersen.

For hele Vordingborg Kommune er prisen på et parcelhus steget cirka ti procent fra 2020 til 2021

12 timer siden

Sorte fugle samles i tusindvis

15 timer siden

Onsdag aften lagde Lollands Bank lokaler til da Bycentrum Vordingborg afviklede nytårskur.

16 timer siden

Det Danske Filminstitut har godkendt en ansøgning fra København, Guldborgsund og Vordingborg kommuner om statstilskud

18 timer siden

Annonce: Sara er vendt tilbage til Vordingborg og har åbnet Sara Hair Studio på Algade.

19 timer siden

Der blev også givet 11 klip i kørekortet.

Bruuns Studio Designer lamper
Vordingborg Låseservice
Sødt Næstved økologisk chokolade
Optima Care hjemmepleje
Du Milde Himmel vordingborg
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
15 timer siden

Onsdag aften lagde Lollands Bank lokaler til da Bycentrum Vordingborg afviklede nytårskur.

18 timer siden

Annonce: Sara er vendt tilbage til Vordingborg og har åbnet Sara Hair Studio på Algade.

2 dage siden

Ved onsdagens nytårskur hos Bycentrum Vordingborg blev der uddelt to priser, Årets Tårnspringer og So-Me

4 dage siden

Annonce: Du Milde Himmel, butikken med hyggelig brugskunst, interiør, delikatesser og lækre hudplejeprodukter har et

4 dage siden

Det vil være en god idé at køre forsigtigt. Mange steder er vejene glatte. Der

5 dage siden

Der er risiko for isslag i store dele af landet i dag mandag og natten

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –