Venstre Vordingborg afviklede grundlovsdag på Vordingborg Fri Fagskole med besøg af bla. økonomiminister Stephanie Lose. Jette Rønne er forstander på skolen.
På spørgsmålet om hun er en venstre-kvinde siden de afviklede grundlovsmødet på skolen. -Venstre, nej det er jeg langt fra, lød det kategorisk.
Men derfor var hun alligevel på talerlisten. Og det var ikke kedeligt. Jette er en tilsyneladende en god taler der fangede folks opmærksomhed. Og hun havde et klart budskab – de unge kan hvis de får lov!
Se talen her:
At fejre grundloven her på Vordingborg Fri Fagskole som bygger på Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse….det er for mig at se bare lige i øjet… grundloven er det fundament, der danner rammen om vores demokrati og vores frihed. Frihed er ikke noget der gives én gang for alle. Frihed skal der værnes om og – vigtigst af alt – det skal give mening, især for vores unge.
Vi lever i et samfund, hvor unge har mere frihed end nogensinde før – men også flere krav, flere valg, mere støj. Vi ser desværre alt for mange unge, der mistrives. Unge, der føler sig rodløse og pressede. Her på Vordingborg Fri Fagskole oplever vi MANGE unge der kigger tilbage på en skoletid uden glæde…snarere det modsatte….vi olever et stigende antal af unge som ikke har været i skole i flere år og derfor først skal lære, at de kan lære og de KAN få en positiv oplevelse af at gå i skole….her snakker vi om at vi starter måske med 1 time 2 gange om ugen og herefter bygger på.
Alt for længe har vi talt om “de unge”, som om de er et problem, der skal løses. Men de unge er ikke problemet. De er svaret. Hvis vi tør give dem plads. Hvis vi tør tænke anderledes…jeg syntes vi politisk er rigtig godt på vej med at tænke anderledes, og det glæder mig, at VI Frie Fagskoler ikke længere bliver glemt, men nu nævner de os specifikt som en del af løsningen, og vi får endda også penge både på Finansloven og vi er en del af Ungeløftet…..1,3 mia er der afsat til at løfte den ungegruppe der står udenfor uddannelse og arbejdsliv.
Vi får sammen med efterskolerne,som de eneste, mulighed for at tilbyde 10.klasse fra 2030 når den nye skole og uddannelsesreform er indfaset….Det er et kæmpe skulderklap.
Her på Vordingborg Fri Fagskole har vi set det igen og igen: Når unge får lov til at bruge deres hænder, deres kreativitet – så vokser de. Vores gøremålspædagogik er ikke bare en metode. Det er en dannelsestanke. Et fundament, hvor de unge ikke kun lærer at udføre et fag – men at tage ansvar, samarbejde og finde en mening i det, de gør. Vi er meget stolte af de mange unge vi får videre i uddannelse og arbejde….og det er mange…vi har 100 om året der går igennem skolen. Det er unge der kommer fra hele Sjælland, Lolland og Falster.
Vi ved, at ikke alle unge passer ind i én og samme form. Derfor har vi med stolthed det bredeste linjeudbud blandt alle Frie Fagskoler. Vi har håndværk, gastronomi, Gamedesign, Cyber security, styling, Care, Art . Det har vi, fordi der skal være plads til forskellighed. Fordi alle unge fortjener et sted, hvor netop de kan lykkes.
Et andet ben der er utrolig vigtig for at få tingene til at lykkes -det er samarbejde med virksomheder og erhvervsliv, nemlig praktik. Når de kommer ud i det virkelige liv og møder ”rigtige” håndværkere eller andre. Det er i virkeligheden, det er her de finder troen på, at de kan!
Vi har rigtig mange gode butikker og virksomheder der gerne vil have vores unge i praktik..heldigvis.
Vi har mange samarbejdspatnere – vi sendte en julehilsen til 48. Det er vi stolte af.
Hvis vi vil styrke vores samfund, vores demokrati og vores fællesskab, så skal vi investere i unge. Ikke kun med penge, men med tillid, med tid – og med plads til de mange måder, man kan være klog og værdifuld på. De mange måder man kan være ung på…de mange måder man kan være menneske på…hvem er du? Er du kvinde? Er du mand? Eller er du noget andet? Hvem er du kæreste med? Dit eget køn eller ?
Når jeg indskriver elever her på Vordingborg Fri Fagskole, har de alle de unge et fælles mål….de vil gerne have venner…måske en bedste ven som de aldrig har opnået at få….eller bare være en del af et fællesskab…og det er SÅ vigtigt for at man kan gå ud med tro på sig selv og gå ud med tro på, at der er en vej for os alle.
Frihed er også muligheden for at finde sin vej
Grundloven giver os frihed. Men samfundet skal give os muligheder. Og det er præcis, hvad Frie Fagskoler gør: Vi giver unge mulighed for at finde sig selv, finde deres vej – og finde meningen med at være en del af noget større. Vi har endda indenfor de sidste år udklækket 2 politikere!
Tak til Venstre for at sætte dannelse og frihed på dagsordenen. Og tak til jer alle for at tro på, at unge er meget mere end karakterer og præstationer. De er fremtiden – og vi har et ansvar for at give dem det bedste grundlag for at vokse. Jeg tror på en lys fremtid.
…
Vordingborg.in har rundet 19.000 følgere! Hvad betyder det for en annoncør?