Video: Onsdag formiddag var der godt gang i den i flexhallen i Stege. Det var Møn Bordtennisklub der spillede, og der var mange, og de hyggede og de trænede.
Formand Steen Bruhns at de er ca. 70 medlemmer i alderen +60. -Det er godt for de ældre at bevæge sig, og brodtennis træner ud over lidt styrke også koordination og bevægelse.
Der er også lige startet fire kvinder op. De kender hinanden fra den lokale bridgeklub. I dag trænede de bla. ved klubbens nye bordtennisrobot. Den kan programmeres til at smide bolde ud på alle mulige måder og hastigheder. -Den er fantastisk, vi fik en donation fra Fanefjord Sparekasse på 10.000 kr og lagde selv 6000 kr til. Den er vi meget glade for.
Klubben har mulighed for at træne mandage, onsdage og lørdage.
Det koster kun 350 kr om året. – Det er billigt og vi har en sund økonomi, lyder det fra Steen Bruhns.
-Mange af dem der er her i dag har tidligere prøvet det i ungdomsklubben.
Når hallen lægger gulv til bordtennis, har de deres egen lysknap. -Den trykker vi på, så får vi mere lys end normalt, griner Steen.
Formanden er meget tilfreds med deres materiale, det er i fin stand, og deres borde er af nyere dato. -Det skyldes en større donation fra Veluxfonden, det var før min tid.
Klubben har to årlige arrangement. En juleturnering efterfulgt af en julefrokost. Samme koncept når sæsonen slutter.
Når de på deres træningsdage spiller, er det aldrig med fast makker. De roterer og får hele ny makker og nye modstandere. Så lærer de også hinanden bedre at kende.
Alle der har lyst kan komme og være med.
Se videoen som også indeholder mange gode billeder til slut.
Se mere på klubbens hjemmeside Møn Bordtennisklub






















