Vordingborg Marineforening havde foredrag om Søværnet ved havnefoged Tomas Damsgaard.
Tomas Damsgaard har været i flåden i 25 år og fortalte om sit virke både som menig i Livgarden og om livet i flåden inden han kom her som havnefoged for Stege, Hårbølle, Bogø og Skåninge. Tomas Damsgaard fortæller at livet i Livgarden ikke var så let da man altid fik skæld ud også selv om man havde gjort alt perfekt. Derfor søgte han ind i flåden efter sin tid som menig og har herefter sejlet alle steder i Kongeriget Danmark undtagen i Mariager Fjord. Tomas fortalte meget levende om sit liv i flåden og har både været i officersskolen, søredning (blandt andet på Bornholm) og to fantastiske år på Kongeskibet samt meget mere. Tomas glæder sig meget til sit næste job som starter den 1. januar 2020 som havnefoged i Præstø.
Fakta:
Vordingborg Marineforening er en lille forening der har eksisteret siden 1963. Vordingborg Marineforening har efterlevet Danmarks formålsparagraf som er: Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten ved at samle danske mænd og kvinder til fælles arbejde for denne sag, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabet mellem mænd og kvinder, der har gjort tjeneste eller er tjenestgørende i søværnet, marinehjemmeværnet og handelsflåden.

Formand for Vordingborg Marineforening Jes Hansen fortæller at give alle dem som gerne vil lave noget indflydelse samt at holde fast i vores gode værdier, er noget af det vigtigste som formand. Jes har nu været formand i 11 år.






























