Debat: Der er mange vinkler på debatten om bæredygtigt skolevæsen.
Forvaltningen og flertalsgruppen ser en mulighed for at spare penge på et i forvejen presset skoleområde ved at lukke matrikler. Familierne på de berørte skoler oplever en indgriben i deres hverdag, som for nogle kan være dramatisk og have store konsekvenser for hverdagen for både børn og voksne. Beboerne i de berørte lokalsamfund ser ind i en fremtid hvor færre børnefamilier vil bosætte sig og være med til at drive udviklingen af lokalsamfundet frem for at afvikle det. Man kan spørge sig selv, hvordan kan man tiltrække nye familier til et område, som på alle tænkelige måder underprioriteres fra forvaltningen og flertalsgruppens side. Det er svært at forestille sig hvordan forlænget transporttid, færre fritidsaktiviteter som følge af skolelukning og dermed også færre nye børnefællesskaber kan biddrage til den vækst, som Vordingborg Kommune trænger til.
Men det skal vi lige pakke væk, for det er jo følelser, og hvad har følelser egentlig at gøre i en saglig debat om skolevæsenets fremtid.
Det kunne måske være relevant at se på, hvad der fungerer i forhold til at tiltrække elever således at de ikke går til privatskolerne frem for folkeskolerne. Her kan det nævnes, at kun 11 % af de potentielle folkeskoleelever, som bor i Svend Gønge-Skolens skoledistrikt går på privatskole. Resten af kommunen ligger væsentligt højere, hele 25,3 % af eleverne i Vordingborg Kommune går på fri- eller privatskole!
Skolebestyrelsen på Svend Gønge-Skolen kan godt se, at der i debatindlægget fra Præstø Skoles bestyrelsesformand, er en forventning om, at elever fra Bårse vil rette op på den elevmangel, man har på Præstø Skole. Hvem siger i midlertidigt at familierne vælger Præstø Skole? Det virker mest af alt som ønsketænkning. Vi må huske på, at det i sidste ende er forældrene, der vurderer hvilken skole, der er det bedste tilbud til deres barn/børn. Så vidt jeg ved fordeler vi ikke elever med tvang i Vordingborg Kommune. Tallene i de to modeller der pt. er sendt i høring, tager desuden ikke højde for, at nogle familier kunne tænkes at vælge privatskole frem for folkeskole. Hvis man ser til Slagelse, så er det netop realiteten.
Med hensyn til Præstø Skoles bestyrelses bekymring om Bårse-elevernes faglige og sociale spejlingsgrundlag, samt vores personales muligheder for sparring og samarbejde, så vil vi slå fuldkommen fast, at det er en ledelses- og organiseringsmæssig opgave, som vores dygtige ledelsesteam har fuldstændig styr på, i samarbejde med vores fagligt kompetente personale.
I forhold til den tildeling der er til små klasser, skal man huske på, at det magiske tal i folkeskolen i Vordingborg Kommune er 22. 22 elever udløser, at skolen kan ansætte en lærer. – men elev nr. 23, 24 osv. op til 28 får man også penge til. Hvert barn i en klasse udløser et grundbeløb pr elev på ca. 60.000 kr. – hvilket betyder, at de klasser som har flere elever end de 22 har et højere budget at lave skole for end dem med en klassekvotient under 22.
Netop dette er grundlaget for tildeling til små klassetrin, da den udligner de forskelle der er i skolernes budgetter, og dermed sikrer, at skolerne har lige mulighed for at tilbyde god kvalitet i undervisningen. Uanset om Bårse skole lukkes eller ej, vil Svend Gønge-Skolen have en gennemsnitlig klassestørrelse på ca. 19 elever.
Når man snakker om fakta, så skal man også huske, at selv tørre tal kan have nuancer. Vordingborg Kommune skriver således;
”Enhedspriserne pr. elev på de enkelte matrikler er tilnærmede beregninger og kan aldrig være 100% sammenlignelige da skolerne varetager forskellige opgaver på forskellige måder. Sammenligningen og særligt de faktiske beløb pr. elev vil derfor indeholde en vis usikkerhed.”
Så at opstille udgift pr. elev, som et argument for at lukke en specifik skole, giver ikke mening, da det ikke nødvendigvis er et udtryk for den reelle udgift.
Afslutningsvis så kunne man fristes til at sige, at man, som betalende skatteborger i Vordingborg Kommune, kunne have en klar forventning om, at den netop gennemførte skattestigning var gået til at sikre den gode kvalitet og tilgængelighed af borgernære tilbud såsom folkeskoler og dagtilbud, således at alle børn i vores geografisk store kommune har lige adgang til uddannelse i deres nærmiljø. Dette bør ikke være et privilegie forbeholdt børn i købstæder.
