Omkring 75 børn og voksne brugte for nylig et par timer på indvielsen af Familieruten i Køng.
Udgangspunktet var en forfriskning ved Køng Museum og herfra gik nissejagten – for nisserne bor her hele året – til Køng Kirke, og tilbage forbi mosen, vandhullet og de store sten, der kan hoppes fra, de gamle træer, hvor egern og ørne holder til og til slut til legepladsen, hvor det sidste krudt kan brændes af. Turen blev guidet af Vordingborg Kommunes naturvejleder og var arrangeret af lokale ildsjæle i samarbejde med LOKALSAMFUND I BEVÆGELSE.
Husk, at Gøngelandet nu har fire afmærkede familieruter – Avnø, Køng, Lundby og Bårse Søerne – og Natureventyr, der kan fortælles undervejs.
Mere info om familieruterne via QR-koderne.
.
Fotos: Daniel Irvold
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?



















