Fire personer på el løbehjul blev i fredags standset i Skælskør.
Færdselspolitiet var fredag eftermiddag i Skælskør, og her var opmærksomheden især rettet mod de mange elløbehjul, der fylder en del i trafikken. Fire personer, som kørte på elløbehjul, blev standset, og da der var mistanke om, at løbehjulene var ændret, så de kunne køre meget hurtigere end tilladt, så de blev taget med til en teknisk undersøgelse på politistationen i Vordingborg. Mens en af betjentene arbejdede ved et løbehjul, blandede en uvedkommende mand sig. Han ville imidlertid ikke oplyse hverken navn eller fødselsdag, så han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Hans identitet blev fastslået; der var tale om en 49-årig mand fra lokalområdet, og han står nu til en bøde på 1.000 kroner.






















