Hvornår har du sidst fløjet med en hjemmebygget drage?
I weekenden inviterer Møns Klint til dragefestival for 21. gang, og igen i år foregår det i Mandemarke Bakker tæt på Møns klint. Lørdag og søndag kan du bygge din egen drage i værkstedet og afprøve den med det samme. Bamser bliver sendt ud med faldskærm, og rekorden i den længste dragehale skal udfordres. Lige nu er rekorden på 195,5 meter, og den er sat af Møn Friskole.
Drageflyvning er for alle uanset alder, og en hyggelig måde at være sammen med børn, forældre og bedsteforældre. Festivalen har åbent lørdag og søndag fra kl. 11:00 til 18:00
Fint dragevejr i weekenden.
Lige nu lover metrologerne tørt vejr hele weekenden ved Møns Klint, med mest vind om søndagen. Men meget kan nå at ændre sig.
Læs mere her.