Folketingsvalget nærmer sig. I Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder vi for, at mennesker
med handicap kan leve et liv som alle andre.
Vi har derfor inviteret lokale kandidater til folketinget til dialogmøde, hvor mennesker med handicap og deres pårørende vil fortælle personlige historier samt gode og dårlige eksempler fra deres hverdag, oplyser Inger Vinter.
Undersøgelser viser, at mennesker med handicap er mere ensomme end alle andre, oplever mere ulighed i sundhedsvæsnet og har sværere ved at få et arbejde. Desuden falder uddanelsesniveauet for mennesker med handicap.
Under dialogmødet vil folketingskandidaterne have mulighed for at komme med deres personlige og politiske tanker på handicapområdet, og bud på hvordan mennesker med handicap bliver mere inkluderet i samfundet.
Mødet afholdes i Hollænderhaven,Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg.
Tid: mandag den 27 maj 2019 kl. 19.00-21.30























