Månedsskiftet til marts markerer også det officielle kalenderskift til første forårsmåned, men ikke udsædvanligt for årstiden skal vinteren lige vise, at vi ikke skal glæde os alt for tidligt.
Den første forårsdag, hvor solen skinner og termometeret bevæger sig op på et tocifret tal er hvert år en særlig oplevelse. Definitionen på den første forårsdag kan være, når solsorten synger igennem med fuld styrke og ikke nøjes med de første prøvende strofer; når de første følfod dukker op som spredte gule knapper på grøftekanten; når årets første sommerfugl basker usikkert rundt på jagt efter den luneste solbeskinnede plet. Så er det rigtigt forår – det tilbagevendende mirakel, som år efter år er lige forunderligt og livsbekræftende.
Følfod og nældens takvinge er tidlige forårsbebudere
Solsorten begynder at lade sin røst høre fra hustaget
I takt med det tiltagende lys er der er for alvor kommet lyd på naturen. For de fleste fuglearter er det lyset som udløser sangerinstinktet. Som foråret skrider frem kommer der flere og flere stemmer i fuglekoret – om end kor ikke er det helt rigtige udtryk for fuglesangen. Fuglene synger netop ikke i kor, men i mod andre artsfæller for at tiltrække en mage, for at advare artsfæller og for at forsvare territoriet.
Trompeterende traner på træk gør højlydt opmærksom på sig selv
Forårstrækket af traner på vej mod deres nordlige ynglepladser kulminerer gerne i slutningen af marts. Trompeterende traner er hver år en særlig oplevelse, når de med deres karakteristiske stemme gør opmærksom på sig selv og højt til vejrs i kileform eller på linje trækker mod nordlige ynglepladser. De senere år ses flere og flere tranepar yngle i Danmark.
Ofte kommer der i marts et vinterligt tilbageslag, så vintergækkerne står i sne
I vandhullerne har frøerne lagt æg. Hos alle tre arter af brune frøer lægger hunnen sine æg på en gang – som en stor, slimet geleklump med mange hundrede eller tusinde æg. Ægklumperne svulmer kraftigt op, og når æggene lægges, kan der stadig være is på vandet. Det kan lade sig gøre, fordi gelemasserne fra de mange æg virker som en slags drivhus, så temperaturen i køligt solskinsvejr inde i ægklumpen godt kan være fem-seks grader højere end i det omgivende vand.
Grågæs, gravænder og viber er forårsbebudere i det åbne land
Årets første flokke af viber dukker op, og i det åbne land har sanglærken holdt sit indtog. For begge arters vedkommende gælder det, at de er klar til at erobre det åbne land, så snart vejret mildnes. Kaj Munk udtrykte det meget præcist: ”Når lærken synger på sit første vers, så synger vinteren på sit sidste”
Samtidig med at vi andre smider huen, begynder hættemågen at anlægge sin chokoladebrune hætte.Hættemågens karakteristiske hætte forsvinder i vinterdragt, og fuglen har kun en mørk plet bag øjet. Hættemågen, som er den almindeligste af vore måger, yngler i kolonier, som kan være af anselig størrelse. Ofte ses den følge efter landmandens plov for at tage det spiselige, som afdækkes.
I mange grøftekanter kan man i denne tid følge, hvordan rød hestehov – nærmest paddehatteagtigt – skyder op af jorden i hastig vækst. Man kan næsten se planten gro, så hurtigt udvikler den sig. Af tykke rodstokke opsendes skællede skafter, der bærer på klaser af røde kurve.
Uanset vejr og vind begynder den store flagspætte at tromme foråret ind. Intense, hyppige trommehvirvler er spættens måde at markere territorium på. Skoven bankemester er utålmodig og længes efter forår som os andre.
