Vi har for længst passeret vintersolhverv, og dagene begynder lige så stille at blive mærkbart længere
En usædvanlig våd start på januar har givet oversvømmede marker og heftigt strømmende vandløb. Uden umiddelbar udsigt til sne og frost – og snarere en tendens til at lavtrykkene står i kø for at bringe lunt vejr ind over Danmark – tegner alt til endnu en mild vinter.
Fortsætter det milde vintervejr, går der ikke lang tid, før de første vintergækker dukker op.
Når der er masser af vand i bæk og å, benytter havørrederne sig af muligheden for at komme op for at gyde. Det er lige nu, at man i fx Vintersbøllebækken eller Stensby Møllebæk i Mallings Kløft kan se havørreder kæmpe sig frem mod strømmen og på imponerende vis forcere diverse forhindringer for at komme så langt op i vandløbet som muligt.
Landskabet er præget af nøgne træer, som gør det muligt at se konturerne, så krumninger i stammer og grene træder tydeligt frem og fortæller om et liv som i et gammelt furet ansigt.
En høgeugle ved Sparresholm er blevet vinterens tilløbsstykke for fuglekiggere og andre naturinteresserede, fordi den smukke ugle med lidt held kan ses ganske tæt på. Som gæst fra det høje nord er den aldeles uvant med mennesker og bliver altså heller ikke skræmt, fordi der står mennesker tæt på med kikkerter og fotoapparater.
På Avnø er det andre ugler, der påkalder sig opmærksomhed. Det er mosehornugler, som også er vintergæster fra nord og i det åbne vinterlandskab særligt i skumringen kan ses stryge lavt hen over terrænet med bløde, langsomme vingeslag på jagt efter mus.
Tusindvis af sorte fugle samles hver aften på en mark mellem Vordingborg og Nyråd. Det er primært råger, som i selskab med krager og alliker flokkes for i skumringen at flyve mod en fælles soveplads i nærheden. Samme fænomen kan ses andre steder i regionen, og sovepladsen er i reglen toppen af en gruppe høje træer, som benyttes år efter år.
På stille, kølige vinternætter kan man høre rævenhannens karakteristiske gøen. Rævene parrer sig nu og ind i februar, og man kan høre rævens 3 – 5 stavelses gøen, hvoraf det sidste bjæf er mere langtrukkent. Foruden gøen høres i parringstiden både skrigen, jamren og snerren, og i det hele taget har ræven et ganske rigt stemmerepertoire, der kan høres selv over lange afstande.
Det er tiden, hvor den vilde natur med dens fugleliv kan lokkes helt ind foran stuevinduerne ved at vinterfodre. Helt lokalt kan man især hjælpe arter som musvit, solsort og grønirisk, som er tæt knyttet til haver, men set over en årrække, mener biologerne ikke, at fodring af småfuglene betyder ret meget. Det er naturligt, at hårde vintre kræver mange ofre, men naturen er så viseligt indrettet, at en frugtbar ynglesæson eller to bringer bestanden på fode igen. Uanset hvad – kan man selv have stor fornøjelse af sit foderbræt med den nærkontakt det giver.
Vi skal ikke langt ind i januar, før der sker et markant skift i lydbilledet i naturen. I den ellers så tyste skov og i haven begynder der at komme lidt lyd på. Blandt de første fugle, som liver op, så snart dagene begynder at længes, er musvitterne. Uanset eventuel sne og frost har de små mejsefugle med deres ukuelige mod og uopslidelige humør svært ved at vente på forår. Utallige er stemmetydningerne for musvittens enkle to- eller treleddede sang. Mest kendt er ”giv tid, giv tid, den nynner glad” fra sangen ”I sne står urt og busk i skjul”.
Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in
