De tre modtagere af årets frivilligpriser i vores område blev hyldet i aftes i DGI-Huset
Vi bringer her navnene på modtagerne af de tre priser til Frivillig Fredag
Prisen for Årets Lokale Initiativ gil tik Step’n Line for deres sommertræf.
Prisen for Årets Frivillig gil til Sidsel Nørskov Wessel for hendes indsats i spejdergruppen Sjølund.
Ungeprisen gik til Huset Vordingborg som kreativt mødested for unge.
Det er Vordingborg Kommunes Råd for Frivillighed og Folkeoplysning som peger på vinderne.
Begrundelser kort fortalt
Step’n Line er en linedance-forening som blandt andet bliver hædret for, at deres arbejde betyder mere end selv det at træde dansen. De samler mennesker og skaber venskaber på tværs af alder og kunnen.
Spejder-leder Sidsel Nørskov Wessel fra spejdergruppen Sjølund tager sig af de mindst i det, der kaldes familiespejdere. Hun hr blandt andet koordineret deltagelsen i landslejren Spejdernes Lejr på kommunens vegne og er både god til overblikket og udvikling. Hun har gennem årene også arbejdet for bedre forhold til spejderne lokalt.
Huset Vordingborg er mødestedet i den tidligere campuscafé på stationen i Vordingborg med plads til fællesskab og kreativitet.
De blev prist for deres indsats for skabe god ungdomskultur i Vordingborg bygget på de unges egne præmisser.
Det var kommunalbestyrelses-medlem Nikolaj W. Reichel (S) og Lars Kleist fra Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning som tog sig af tingene fra scenen som konferenciers.























