-Nej, det må vi desværre se i øjnene, siger formanden for Lokalhistorisk Forening for Vordingborg, Brian Devantier, der sammen med bestyrelsen og en masse frivillige aktive mennesker, skuespiller Jens Andersen, Præstøkoret, Jens Peter Wienerband Trompetist Finn Christiansen, Pastor Therese Nielsen, Menighedsrådet, Garnisonen, med flere, havde sat alle sejl til for at fejre 75 års dagen for Danmarks befrielse den 4 maj i Vor Frue Kirke.
Et flot og varieret program med gudstjeneste, salmer og alsang, kombineret med orgel og wienermusik, med en oplagt Jens Andersen som konferencier, er ramt af den alvorlige Corona virus, der næsten har lagt Danmark og hele Verden ned. Det er desværre ensbetydende med at flere timers arbejde, planlægning med op til flere møder med mere , er sat stand by fortsætter formanden. Det er det største arrangement i foreningens historie, stiftet den 10 december 1988, iøvrigt en forening der tæller lidt over 200 medlemmer, alle med interesse for lokalhistorie. Vi havde forventet en fyldt Kirke, svarende til ca 600 mennesker, men på baggrund af den alvorlige situation, er programmet, der var fastsat til den 4. maj, efter aftale med Therese Nielsen, det lokale menighedsråd og naturligvis Foreningens bestyrelse aflyst.
En trist afgørelse, men med forståelse for alvoren, bliver det naturligvis respekteret af alle parter. Til gengæld kan vi så glæde os over en meget positiv indstilling fra de involverede. Det er ensbetydende med, at alle har sagt ja til at træde i karakter 2021 til et arrangement 75+1 for Danmarks befrielse.




















