Kim Ingemann Erichsen stiller for første gang op til kommunalbestyrelsen i Vordingborg. Kim er bla. et kendt ansigt som talsmand for Vordingborg Festuge.
Kim har fokus på kulturlivet, grøn omstilling og det gode ungdomsliv.
-Vi bor i et fantastisk område og jeg vil arbejde for, at vores kommune kommer helt i front med kulturliv og grøn omstilling samt det gode ungdomsliv.
Du gør meget ud af at der ikke bør være en “kamp” mellem rød og blå blok, men samarbejde, er det korrekt?
–Det er sandt. Vi har ikke brug for en kamp mellem rød og blå blok. Tværtimod har vi brug for et handlekraftigt flertal, der kan bruge de næste fire år på at skabe et godt og stabilt fundament for fremtiden. Et flertal og samarbejde hen over midten vil i mine øjne være det stærkeste bud på dette.
Kim lægger også vægt på at med ham i kommunalbestyrelsen får man en person, der brænder for vores landsdel. Han tør udfordre “det vi plejer”, men mener også at nogle gange er det fint med “det vi plejer”, men at vi også skal turde gå nye veje og udfordre normalen
Kim er opvokset i den nuværende Vordingborg kommune og har boet her det meste af sit liv, og kender derfor kommunen ud og ind.
Kim er også aktiv i foreningslivet, specielt indenfor kulturområdet. Han har været arrangør i Vordingborg Festuge i en række år fra 2017 og frem. Han har været frivillig på Stars og er det faktisk stadig, men lige nu kniber det med tiden. Han er som regel også at finde som frivillig hjælper når Vilde Vulkaner Festival løber af stablen hver sommer. -En af de ting jeg endnu ikke har nået er, at være frivillig hjælper når der er Waves Festival – men det er på min liste, griner han.
Kim ønsker at vi skal have en positiv tilgang til området og Vordingboprg Kommune: -En vigtig ting jeg hele tiden har haft med mig er, at vi bor et dejligt sted, som vi skal huske at tale op. Lad os fokusere på alt det gode vi har og kan gøre. Og løfte vores område til et endnu bedre sted at være. Negative ytringer og “slåen sig selv oveni hovedet” må efterhånden være fortid – vi skal se fremad og glæde os over, at have masser af gode ting at bygge videre på – det er det eneste der giver mening!
- Kulturlivet vil jeg gøre alt for at give al den opbakning og støtte, der kan lade sig gøre.
Det er helt afgørende for vores kommune, at vi har et stærkt kulturliv – i bred forstand.
Vi har et stærkt kulturliv nu – og det skal vi bygge videre på. Vi er så heldige, at have en masse dygtige mennesker, der sørger for at vi kan have events og begivenheder, der tiltrækker mennesker fra nær og fjern. Det skal vi være stolte af og vi skal selvfølgelig sørge for, at udvikle på dette. - Den grønne omstilling er vigtig at prioritere og tænke ind hvor det kan lade sig gøre. Vi skal sørge for, at vi retter op på fortidens fejltagelser i forhold til klima og vi skal sørge for, at fremtiden bliver grøn.
Og vi skal selvfølgelig sørge for, at få en bedre balance mellem natur og landbrug, så vores fjorde og søer igen kan blive fulde af liv. - Jeg mener, at der er brug for fokus på ungdommen. De er vores fælles fremtid og skal selvfølgelig have den bedste start på livet – både socialt og læringsmæssigt. Der er heldigvis mange der klarer sig godt og dem skal vi understøtte så de kan udvikle deres evner og kompetencer. Men vi skal ikke glemme, at nogle har forskellige udfordringer, der gør tingene lidt sværere for dem. Og der skal vi være bedre til at hjælpe tidligt i livet, så ingen får en dårlig start.
Vi skal sørge for, at alle får det bedste de kan ud af grundskolen. Og lige så vigtigt, skal vi sørge for, at alle føler sig socialt accepterede og er en del af et eller flere fællesskaber. Alle skal føle, at de hører til og er accepteret.
Kim Ingemann Erichsen har en bred erhvervserfaring og har egen virksomhed.
Kim er opvokset i Stensved, har boet kortvarigt i Ølstykke i Nordsjælland, derefter Stensved igen. Flyttede med sin familie til Vordingborg imens han gik på Vordingborg Gymnasium. Flyttede til København midt i 90’erne hvor han mødte sin kone og vendte tilbage til Vordingborg i 2000.
Han har lavet frivillig radio på Radio Valde, både som tekniker og studievært, i radioens første år (og storhedstid). Han har været i civilforsvaret (værnepligt) og han er uddannet Film- og TV produktionstekniker fra Medieskolerne i Viborg med udgangspunkt i TV2 Øst. Efter endt uddannelse har han haft flere roller på TV2 Øst: fotograf, klipper, producer, Internet chef, Teknisk chef.
Han har arbejdet på TV2 Øst, TV2 Danmark, Danmarks Radio, TV3, TV produktionsselskaber og har været selvstændig siden 2004 – undtaget korte perioder hvor en ansættelse var krævet af projekter.
-Så mit ophav er medieverdenen og derfor har jeg i mit arbejdsliv været en del af det politiske liv på den måde. Jeg har været med til at dække rigtig mange kommunalvalg, produceret kampagner for politikere, været med til at producere valg TV på Christiansborg, lavet nyheder fra Christiansborg osv.
-Og det kulturelle har jeg i samme medieverden også altid været tæt på og arbejdet sammen med mange mennesker fra den kulturelle verden. Jeg har bl.a. arbejdet i kulturafdelingen i Danmarks Radio – og jeg har været producer på TVS, der var en sportskanal med Preben Elkjær som direktør.
Hvis du vil læse mere om Kims profesionelle baggrund kan du læse det her: Kim Ingemann Erichsen CV
Foto Anders Munch



















