Mandag formiddag kunne man se det kendte Zirkus Nemo med den karakteristiske cirkusdirektør, Søren Østergaard med de mange roller, tage form på Cirkuspladsen i Vordingborg.
Zirkus Nemo med Målermanden, Smadrermanden, Kim Tim, Bager Jørgen, Baglænsmanden, Manden der ikke kan fløjte og mange flere. Alle i én og samme person, direktøren for det hele, Søren Østergaard, er i fuld sving med at rejse teltet på Færgegårdsvej i Vordingborg til første forestilling i morgen tirsdag klokken 19.30.
Det “lille” cirkus, der blev grundlagt af Søren Østergaard i 1999, har gennem årene vokset sig stort, og beskæftiger i dag over 30 ansatte. Det er et flot syn at se det velholdte cirkus i farverne rødt og sort omkranset af det rejste stakit på Cirkuspladsen.
Zirkus Nemo er i Vordingborg til og med lørdag med fem planlagte forestillinger, hvorefter turen går til Nykøbing Sjælland.
________________________________________________
Gratis: Deltag i lodtrækningen af gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.
Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.
Tilmeld dig avisens nyhedsbrev lige under denne artikel, så deltager du automatisk i lodtrækningen.
Konkurrencen udløber den 17. okt., hvorefter vinderne vil blive kontaktet.

























