Kender du ikke Klap Hesten bør du aflægge den et besøg.
Det er en lille hyggeligt bar som ligger nærmest i vandet i Klintholm Havn, og her kan du få både drinks, gode Møn-øl eller bare en helt almindelig billig Tuborg.
-Der skal være øl til alle, lyder det fra Ole Eskling.
Ole Eskling kender gud og hvermand og har sejlet kapsejlads i mange år på alle verdenshave og har derfor kendskab til sejlere verden over. Sejlerne kommer derfor fra hele verden og besøger Klap Hesten.
-Der er dage hvor der kun er udlændinge!
-Når sejlerne kommer ind og mødes med landkrabberne, så sker der noget magisk, historierne kommer frem!
Ole Eskling fortæller også, at der kommer en del unge fra Vordingborg, fordi her er åbent indtil gæsterne er gået, og der ikke er noget for de unge i Vordingborg.
Klap Hesten er verdensberømt, fordi det er den eneste bar hvor man må have sin hest ind.
Amalie Weide Hansen er en af dem der kan finde på at tage sin hest med.
På væggene er der spændende billeder, dyrehoveder, skind og signaturer.
På loftet er der lige kommet et zebraskind op.
Klap Hesten er så populær at kendte mennesker gerne holder foredrag uden at skal have noget for det. -Det gør de fordi her er så mange gode historier!
Lasse Vinter til højre og Kasper Iversen. Begge bor i København, de er på sheltertur i Klinteskoven og kommer tit på Klap Hesten.
-Der kommer f.eks. folk fra Indien som jeg sejler for om natten. De skal se stjernerne!
Stedet har fået navnet Klap Hesten fordi han kom hjem fra de syv verdenshave og mødte en kvinde der havde hest. Så kan man gøre tre ting, stikke af til havs, klappe hesten, eller begynde at ride. Deraf også logoet en havhest, hesten er en Pegasus med havfruehale! Det forbinder igen hest og hav.
Klap Hesten har kun åbent torsdag-fredag-lørdag fra kl. 17-23.45, men som Ole Eskling siger. -Er her mange mennesker og gode historier bliver vi ved.
Foto Anders Munch