GF Forsikring vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Udby Kro festlokaler middag

CUA – Cykling Uden Alder, til gavn og glæde

Mogens Jensen fra Vordingborg er et af de mennesker, som man må tage hatten af for. Han bruger gerne mange timer om ugen på en af de to Christiania- Richshaw-cykler, der er aktive i Vordingborg Kommune under landsforeningen, Cykling Uden Alder, for, som han siger; “Jeg får mindst lige så meget ud af det som mine passagerer og glæden ved at glæde dem, gør mig glad – så der er “feedback” med det samme, når der kommer vind i håret”.    

Mogens Jensen her på tur med Ralf Sindahl fra Vordingborg, som havde booket en tur. Ralf Sindahl har flere gange kørt med Mogens Jensen og nyder turene i fulde drag. Foto Vordingborg.in

Fordi man lige om lidt fylder 65, og gigten ind i mellem driller, så er det langt fra en hindring at være noget for andre. Mogens Jensen fra Vordingborg har i tre år ganske frivilligt været chauffør – eller pilot som det kaldes i foreningen Cykling Uden Alder for mange ældre mennesker. Det er glæden ved at kunne glæde, samtalen der udvikler sig undervejs, turene rundt i byen eller ud i landskabet, der fortsat giver ham lyst til at træde i pedalerne. -Når man først kommer af sted, så bliver der hurtigt noget at snakke om, og så udvikler det sig. Jeg får ofte en viden, jeg ikke havde i forvejen, når vi kommer rundt. Ofte er det steder, som mine passagerer kender og gerne vil gense, da de ikke har været der længe. Måske fordi de sjældent kommer ud, eller fordi det ikke er dem muligt rent fysisk, fortæller Mogens Jensen og fortsætter. -Og når det sker, kan de berette en masse om, hvordan det var, og det fanger mig, da jeg er historisk interesseret.          

Turene tilrettelægges efter passagerenes ønske. I dette tilfælde havde Ralf Sindahl et ønske om at komme en tur ud til området ved Hulemosesøen i Nyråd. Foto Vordingborg.in

Det bliver ofte til mange kilometer om ugen på cykelen for Mogens Jensen. I sidste uge kørte han fem ud af ugens syv dage.  Der er dog nogen hjælp at hente i den specielbyggede eldrevne ChristianiaBike, som ikke er nogen helt billig sag. En sådan ligger på omkring kr. 40.000. Cykling Uden Alder (CUA) i Vordingborg har for tiden to cykler i “stalden”, som betjenes at cirka fem faste piloter. Ud over Mogens har én været med i tre år, én i to år, så er der to nye piloter “under oplæring” samt to “af de gamle” som af og til tager nogle timer i sadlen. Cyklerne står parkeret på henholdsvis Ældrecenteret Vintersbølle Strand i Nyråd og på Solvang på Ore i Vordingborg, så piloterne henter dem der, inden de ruller ud til de borgere, der booker en aftale.

 

Det er ikke tiden, der er vigtig, så der er også tid til et stop undervejs. Foto Vordingborg.in

Konceptet i Cykling Uden Alder er, at det skal være gratis. Alle gangbesværede og ældre skal have lige mulighed for at komme ud i den friske luft. Om det så er en tur inde i byen, en nærliggende landsby eller bare ud i naturen, der er ingen grænser, såfremt det er tidsmæssigt forsvarligt og for cyklerne fysisk muligt. En tur kan let tage to og en halv time, men en tur rundt i byen på blot en halv time har også sin berettigelse. Det aftales mellem passager og pilot.

Billedet taler for sig selv. Foto Vordingborg.in

Mogens er endvidere initiativtager til Vordingborgafdelingen af landsforeningen, CUA. Det startede i 2015, hvor Mogens var pilot på CUA-cyklerne i Næstved Kommune: -Op til  Vordingborg Festuge lånte jeg en af cyklerne i Næstved og en fra ChristianiaBike i København for at køre i Vordingborgområdet under Festugen – og det var en stor succes. Vi var seks, der skiftedes til at være piloter på cyklerne, der rullede konstant hele ugen. Det gav mig blod på tanden. Via en privat donation indkøbte jeg så en cykel. En cykel mere blev anskaffet, da malermester Willi Becke i forbindelse med sit jubilæum gav kr. 25.000 til et godt formål. Jeg søgte og blev valgt. Da Malermesteren hørte, hvad den egentlige pris på en sådan cykel var og syntes om konceptet, forhøjede han uden videre til det fulde beløb, beretter Mogens.   

Så går turen videre rundt om Hulemosesøen via det forholdsvis nyanlagte brosystem. En tur Ralf Sindahl ikke ville have kunnet klare, hvis han var til fods. Foto Vordingborg.in

Foreningen, Cykling Uden Alder, har på landsplan lige holdt fem års jubilæum. Foreningen sørger for organisering i lokalafdelinger, og at cykler og piloter er forsikrede, når de er på tur. Endvidere er der forskellige fordele forbundet med medlemskab blandt andet ved foreningernes indkøb af cykler..

I cirka 70 af landets kommuner finder man en lokal afdeling således også i Vordingborg. Den store forskel er, at i nogle kommuner prioriterer de forskellige pleje-og ældrecentrer CUA højt. Her varetages alle udgifter som indkøb af- og vedligeholdelse af cykler af dem. CUA stiller således piloterne til rådighed med frivillige, der lægger et utal af timer til stor gavn og glæde for borgerne. Det er ikke tilfældet i Vordingborg Kommune. I hele kommunen finder vi blot to aktive CUA-cykler, og det er dem, som Mogens Jensen har været forgangsmand for. Mogens Jensen har genskab til to cykler mere, men de er ikke aktive.

Mogens Jensen lægger ikke skjul på, at han undrer sig over, hvorfor man ikke prioriterer konceptet mere, når det nu fungerer så godt og er til stor glæde for borgerne. Selvfølgelig kan det skyldes økonomi, men de relative begrænsede omkostninger, det vil koste i anskaffelse og vedligeholde af cyklerne, opvejes let af den livsglæde, han oplever, når borgerne kommer ud, og det ærgrer ham.

Indtil videre har afdelingen i Vordingborg været heldige at kunne vedligeholde cyklerne ved at søge nogle forskellige midler fra puljer. -Det gør det bare surt, udtaler Mogens Jensen. -Jeg har ikke den store indsigt, når det kommer til at rejse penge. Det er ikke det, vi som piloter ønsker at bruge tiden på. Det er ude på cyklen, hvor de ældre får oplevelserne, udtaler han.

Logo for den lokale afdeling af CUA. Foto Vordingborg.in

Se mere om Cykling Uden Alder, Vordingborg her.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….