TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Lækker chokolade fra økoladen
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Cantabile 2 har modtaget store støttebeløb

Cantabile 2 har modtaget store støttebeløb fra Statens Kunstfond og Vordingborg Kommune til scenekunstfestivalen WAVES Festival 2021.

Med en tildeling på 750.000 kr. fra Statens Kunstfond og 290.000 kr. fra Vordingborg Kommune er der allerede nu lagt en god økonomisk bund under WAVES Festival 2021, skriver Cantabile i en pressemeddelelse.

Cantabile 2 har arrangeret den store festival for scenekunst i Vordingborg hvert andet år siden 1991, og nu har Vordingborg Kommune valgt at gøre festivalen til en af sine fem Signaturevents.

Arbejdet med WAVES Festival 2021 er i gang

Ved udnævnelsen af Waves som Signaturevent udtalte leder af Cantabile 2, Nullo Facchini: “Det er en god basis for at kunne fortsætte.” Og allerede i starten af 2020 har Facchini som ansvarlig for hele festivalens kunstneriske program indledt sin research i Europa for at spotte de nyeste tendenser indenfor scenekunst og udvælge det bedste til WAVES Festival 2021.

Cantabile 2’s producent, Maria Westh Hage, der er med til at gøre festivalen til virkelighed hvert andet år, er glad og stolt over den store økonomiske støtte: “Vi er oprigtigt glade for denne blåstempling fra Statens Kunstfond og fra Vordingborg Kommune. Vi oplever det som en kæmpe opbakning og et ønske om, at vi fortsætter arbejdet med at skabe og præsentere unik scenekunst af virkelig høj kvalitet her i Vordingborg Kommune.”

Lars Seeberg, der er formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Statens Kunstfond, holdt åbningstalen ved premieren på Cantabile 2’s succesforestilling Guds Lam den 24. januar. Her roste han Cantabile 2 for at have en unik egnsteaterprofil og en markant og klar kunstnerisk vision, være udviklingsorienteret og repræsentere et nutidsrelevant indhold. Især roste han teaterets store internationale netværk og udveksling, som er hele baggrunden for Waves. Han understregede, at Waves-konceptet er en generøs gave til især et bredt lokalt publikum, samtidig med at festivalen tiltrækker nationale og internationale gæster til byen.

Arbejdet med WAVES Festival 2021 er allerede skudt i gang. Det bliver den 16. festival i rækken, og på baggrund af succesen i 2019 er ambitionerne høje. Nullo Facchini tager udgangspunkt i sit enorme internationale netværk, når han påbegynder planlægningen af det kunstneriske program. Og på de indre linjer er der sat fokus på arbejdet med fundraising, og den indledende kontakt med tidligere og potentielt nye sponsorer er sat i gang for at sikre en lokal forankring til glæde for alle parter.

  •   
  •  
  •  
  •  
8 timer siden

Klinikejer Lise Melchior tilbyder bl.a.

9 timer siden

God gammel Rock’n Roll med

15 timer siden

1. maj fejring på Stars

16 timer siden

Blev standset af politipatrulje på

16 timer siden

Udenlandsk bil standset i udrejsekontrol.

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
1 dag siden

Premiere i dag: Han er

1 dag siden

KNAS leverer rocken du kan

2 dage siden

Udendørs Befrielsesandagt i Stensby kirke

3 dage siden

Orkesteret blev dannet helt tilbage

3 dage siden

Vores kære brandmand, kommunalbestyrelsesmedlem og

4 dage siden

Udendørs Befrielsesandagt i Stensby kirke

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….