Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
Din Skobutik Vordingborg
Planteskolen Stege Bugt på Møn
Galleri Solby Design Stege på Møn
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:43, d. 18. sep 2025

Brofest for den nye Storstrømsbro

Den krydser Storstrømmen i en let bue og folder sine 18 par kabelstag ud i en vifte fra den 102 meter høje pylon midt på broen. Den nye Storstrømsbro,

der ligger side om side med den eksisterende Storstrømsbro, vil blive fejret den 6.-7. juni 2026, skriver Vejdirektoratet.

Foto Klaus Lohmann

Den nye Storstrømsbro bliver fejret i weekenden den 6.-7. juni 2026. Her inviterer Vejdirektoratet i samarbejde med Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune og DGI Storstrømmen til fest og broløb. Storstrømmens nye bro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, vil være centrum for en weekend i fejringens tegn.

Med den nye bro skal trafikanterne vænne sig til en ny rute og bro, når turen går over Storstrømmen.

”Den nye Storstrømsbro nærmer sig sin færdiggørelse, og vi arbejder henimod at kunne åbne for biler, cykler og gående sidst på året. Men da vejret på denne årstid ikke egner sig til en stor åbningsfest, har vi valgt at rykke fejringen til juni 2026. Vi ser frem til at fejre den nye bro og håber, at rigtig mange har lyst til at være med,” siger projektchef i Vejdirektoratet Niels Gottlieb.

Lørdag den 6. juni vil Vejdirektoratet stå for et arrangement med taler og mulighed for at gå en tur over den fire kilometer lange bro. Dagen efter, søndag den 7. juni, afholder Vordingborg og Guldborgsund kommuner sammen med DGI Storstrømmen et motionsløb med flere distancer, så både store og små og erfarne såvel som nye løbere kan være med.

Løbsdeltagere kan se frem til et løb i naturskønne omgivelser og en oplevelse, der byder på broer, vand og skov.

”Vi glæder os her i Vordingborg Kommune til at kunne fejre den nye Storstrømsbro til sommer. Broen bliver et vartegn for fremtiden. Et bindeled, der styrker både sammenhængskraften og udviklingen i vores område. Vi ser frem til at kunne fejre denne særlige begivenhed med vores naboer i Guldborgsund Kommune. Det glæder mig, at vores to kommuner får mulighed for sammen at afholde et unikt broløb, hvor deltagerne kan opleve at løbe over både den gamle og den nye Storstrømsbro. Jeg håber, at rigtig mange løbere vil være med til at fejre denne historiske begivenhed med os,” siger Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune.

Også på den anden side af Storstrømmen i Guldborgsund Kommune ser man frem til at fejre fællesskabet og den nye forbindelse mellem de to kommuner.

“Løbeturen over de to broer er ikke kun en festdag for motion og oplevelser. Det er et stærkt billede på, hvad vi kan, når vi løfter i flok. Når to kommuner, DGI, Vejdirektoratet, foreninger, frivillige og lokalsamfund går sammen, skaber vi ikke bare et løb, men et fællesskab på tværs af vores område. Det er sådan nogle øjeblikke, der binder os sammen, og jeg glæder mig rigtig meget til, at tusindvis af mennesker indtager broerne,” siger borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen.

De lokale løbeklubber i området indgår i planlægningen af motionsløbet, der med sine tre distancer på 5,14 og 21 km bliver en motionsoplevelse for hele familien.

“I DGI Storstrømmen er vi glade for, at de lokale idrætsforeninger er tænkt ind og har en vigtig rolle, når den nye bro skal indvies med et motionsløb. Det rimer rigtig meget på sundhed og motion, som foreningerne og DGI hver dag arbejder for at brede endnu mere ud i vores landsdel. Vi glæder os til en god dag med et unikt løb, og en enestående mulighed for at foreningerne kan vise frem, hvad det er, de kan,” siger DGI Storstrømmens formand Henrik Holmer.

Motionsløbet arrangeres af Vordingborg og Guldborgsund kommuner i samarbejde med DGI Storstrømmen og lokale løbeklubber, mens Vordingborg Motions Cykelklub som en del af brofejringen planlægger et cykelløb også med tre ruter og distancer egnet til hele familien. Cykelløbet vil finde sted lørdag den 6. juni 2026.

Den nye Storstrømsbro er cirka 4 kilometer lang og vil være Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Broen, der har stor regional betydning og samtidig er en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland, erstatter den eksisterende Storstrømsbro.

4 timer siden

Ældresagen i Stege havde sammen med moderaterne besøg af ældreminister Mette Kierkgaard.

4 timer siden

SF’s Martin Graff Jørgensen: “Vordingborg skal være bedre til at tage hånd om dem, der

6 timer siden

København, Guldborgsund og Vordingborg investerer i Den Østdanske Filmfond og ansøger staten om midler til

7 timer siden

Torsdag var politiets fartmåler opsat på Mønvej.

12 timer siden

350 medarbejdere fra Dentsu Denmark var forleden til arbejdsdag i Bårse Kirkeskov.

Du Milde Himmel vordingborgVordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
6 timer siden

København, Guldborgsund og Vordingborg investerer i Den Østdanske Filmfond og ansøger staten om midler til

12 timer siden

350 medarbejdere fra Dentsu Denmark var forleden til arbejdsdag i Bårse Kirkeskov.

13 timer siden

Video: Vibeke Grønbæk stiller op til Region Østdanmark, den nye kæmpe store region, hvor vi

1 dag siden

I september blev den nye broklap monteret på udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro, og

2 dage siden

Annonce: Kom til teaterbrunch i Pavillon K den sidste søndag i hver måned.

2 dage siden

Næsten 2000 har allerede tilmeldt sig til motionscykelløbet Storstrømsløbet.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –