Søndag eftermiddag klokken 14.48 tikkede der en alarm ind om brand i Mern i en
ejendom hvor der kom røg ud gennem taget.
Det var på Stårbyvej 2, et lille nedlagt landbrug.
-Jeg opdagede det fordi strømmen gik i stuehuset, og jeg kunne ikke slå den til igen. Jeg kiggede ud og så var der bare røg, fortæller Helle Nielsen, der bor på stedet sammen med sin mand Jan Nielsen.
-Det var et held de var hjemme, 10 minutter senere og vi ville ikke kunne redde bygningen, fortæller indsatsleder Knud Døssing.
Ilden er startet ved en vandvarmer, og ved en vandvarmer er der masser af vandrør, og de ryger sig en tur. Der er derfor en del vandskade. Der lå omkring 4 cm vand i bygninger bag efter.
Da brandfolkene ankom var ilden ved at bryde gennem taget, og iflg Helle Nielsen lød der også nogle knald, fordi noget sprang, det kunne være tagpladerne.
Bygningen har løbende været under renovering, og det er ikke mange år siden der kom nyt tag på.
Fotos Anders Munch / Vordingborg.in


























