Borgerlige partier står samlet – og vi glæder os til samarbejdet.
Efter gårsdagens udmelding fra Socialdemokratiet og SF ønsker vi at gøre vores position helt klar, lyder det i en netop udsendt pressemeddelelse.
Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og Danmarks demokraterne er enige om en fælles borgerlig retning.
Valgresultatet har givet et klart borgerligt flertal, og vi tager ansvaret på os med både ydmyghed og beslutsomhed. Partierne bag konstitueringen har haft gode, grundige og respektfulde forhandlinger, og vi står sammen om den retning, vælgerne har peget på.
Vi takker S og SF for deres henvendelse, men må samtidig sige klart:
“Tak for tilbuddet – men nej tak.”
Vi holder os til det mandat, vælgerne har givet os.
Vi forstår det som et sidste desperat forsøg fra S og SF på at få indflydelse. Men det er skønne spildte kræfter, for vi står fuldt og helt bag den aftale, som alle fem borgerlige partier er tilfredse med og som vi glæder os til at præsentere på mandag. Vi ser frem til et stærkt, stabilt og konstruktivt samarbejde til gavn for hele Vordingborg Kommune.
Michael Seiding Larsen, Venstre
Jakob Helles, Liberal Alliance
Søren Hansen, Dansk Folkeparti Parti
Jesper Adler, Konservative
Glenn Hansen, Danmarks demokraterne




















